søndag den 26. august 2007

Om Skagen og Drama Queen

Ja... det var så en af de ting jeg havde glædet mig til, jfr. forrige indlæg.



Jeg var i Skagen i weekenden - lørdag den 25. august for at lave lyd på Turn on Tina i Skagen Badmintonhaller.... jeg havde fået jobbet ad omveje.Forstået på den måde, at jeg var hyret af IVNI, som havde videreudlejet mig til Victory Tour Production. Interresant konstruktion...men slet ikke dårligt, da jeg nu kan sige at jeg har fået en slags agent, hæhæ.



Jeg ANEDE ikke hvad jeg gik ind til, da jeg ikke vidste hvem arrangøren var, hvem der skulle høre bandet, jeg kendte ikke lydfirmaet jeg skulle arbejde for, og der var fa'me langt derop fra Ribe (365 kilometer).



Anyway, jeg landede ved de førnævnte haller kl 13.30 og lydfirmaet Victory Touring Productions' folk ankom punktligt med lastbil med anlæg.


Det viste sig, at det var en lukket fest for Colorline's personaler (allerede nu burde der danne sig et billede i den opmærksomme læsers hovede, af 1500 standerstive plakatfulde nordmænd & svenskere, samlet på eet sted) ... det var ikke helt u-underholdende kan jeg godt fortælle.


Anlæget var stillet op på små to timer, det var en helt enkel sag med en 32 kanals MIDAS Verona mixer...





(Er den ikke pæææææn?)




...samt, det sædvanlige outboard, (rumklang - delay - compressors, gates m.v.) og en stor stak påæn fortæskede men ellers rimeligt vellydende EAW højttalere og en god, sund og kraftfukd stak LAB forstærkere til at drive det hele med.
Jeg havde faktisk taget billeder af det hele men den der )(/&&%#¤¤# telefon bil ikk' li' snakke sammen med min PC for tiden, så deeh.



Orkestret ankom og der var lydprøve, som blev afholdt under meget afslappe, og til tider helt løsslpuppen munterhed - ja, det var virkelig nogle heltnedepåjordencool musikere, og Peter, Bedre kendt som Drama Queenfra MGP var både u-krukket, flink & ikke særligt høj, da han hverken var i Drag, høje hæle, eller meterlange fuglefjer.


Kl 18:00 var lydprøven ovre og så skulle der ellers bare fises tid af til kl 22.30 hvor vi skulle spille.... den tid blev feset af på sportshallens hårde bænke, med kildevand, kaffe, smøger og et håndklæde som hovedpude til middagsslummeren..... i den her branche lærer man, at sove hvor og hvornår der er tid til det, og larmende omgivelser er ingen hindring.


Eller....jo... PLUDSELIG skaljegdaligelovefor, at jeg røg op...der lød noget der mindede om en jumbojet, der landede...det var så Diskoteket dr også skulle spille i hallen, som lige skulle tune anlægget... og hold da op... deres anlæg var sq større end vores..sådan fysisk set i hvert fald...men det var hjemmebyg det hele - det er døwlme længe siden jeg har set en ægte autentisk piezo-diskant i et anlæg... tro'de faktisk ikk' de eksisterede længere...men det gør de, og de lyder stadig lige rædselsfuldt.. hahaha....ja, og så hjal det jo heller ikke på lyden, at de guhjælpemig computerafviklede al dres musik. det er der jo så ikke som sådan noget særligt galt ved... men MP3-filer??? - på et kæmpe PA-anlæg??? Uha uha, tsk tsk tsk, resultatet er stort set det samme, som når man blæser et billede taget på mobiltelefonen, op på en 42 tommer plasmaskærm... ikke kønt.


Nå... det var et sidespring.

Vi kom igang med koncerten de obligatoriske 15 minutter for sent (med vilje) og Turn On Tina ved godt hvordan man sælger varen... de spillede tight, Peter lød så tæt på Tina Turner, så man let kunne tage fejl af ham og originalen. Alt i alt ganske imponerende, og publiken dansede som gale til det... så det var jo perfekt.


Efter 2 x 50 minutters musik og overvældende tak&ros fra hele orkestret, samt deres baggearsmand var det tid til nedpakning... hele molevitten var pakket ned kl lidt i tre søndag morgen og så var det jo blot at hanke op i den bette Peugeot og vende næsen sydpå.

Jeg kørte så langt som til Ejer Baunehøj, så måtte jeg give op og tage halvanden times søvn i bilen på rastepladsen dér.


Jeg var hjemme kl 8.30, præcist 24 timer efter at jeg var startet, så den stod på franskbrødsmad + et glas mælk og så på hovedet i seng, tl Lise kom hjem fra arbejde.


..... Idag mandag har jeg fået besked fra INVI om, at de meget gerne både vil og kan skaffe flere lydjobs til mig, så det glæder jeg mig til.


Ja...det blev lidt teknisk, men tak, fordi du alligevel læste med.

Boa

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ej, mp3 filer i et kæmpe diskotek som kan spille højere ned Turn On Tina? Det er sådan liiiige uproffesionelt nok. Kunne man da ikke have rippet i en bedre kvalitet....