tirsdag den 28. august 2007

when it rains, it pours

Eller som man siger her hjemme, een ulykke kommer sjældent alene.

Nu er det dog ikke ulykker, men lykker, vi skal snakke om idag.

Den opmærksomme læserv ed jo, at jeg har været ude og lege lydmand igen i lørdags, og allerede nu kommer resultatet.
Jeg blev her til morgen ringet op af Victory Tour Productions: "Om jeg kunne arbejde for dem kommende fredag og lørdag?"

"Ja, lørdag er jeg jo så optaget, da jeg skal op og afvikle SP, Just & Frost i Viborg, men hvad han da havde til mig fredag?

"Nåeh, det er et job på Rømø, orkestret hedder One Two"

(holder begejstringen i stemmen i ro, og svarer) "Jow den tror jeg da nok, jeg liiiige kan klemme ind..." (fnis)
Day'm.. ONE TWO!... sk'l da li' love for, at det er noget andet end lokale Jazz-aftener på Paletten... Så det ser jeg da i DEN grad frem til, og håber lidt, at de ikke har lydmand med selv... for så bli'r det your's truly der får lov til at mixe lyden på drømmepigerne fra mine unge dage.. hæhæ.

Nå, men der er mere i lykkeposen... vi spoler lige tilbage til i går eftermiddag:

Fruen & jeg kommer tøffende stille og roligt afsted - minding our own business - i Kvickly - da vi bliver kontaktet/overfaldet af en orangefarvet tåge på speed, der i første omgang godt kunne forveksles med Tigerdyret(grundet farve & tempo)

Det viser sig dog, at være en meeeget flink og højt gearet ung mand - vi kunne kalde ham Kaspar K... han ville så'n set bare ha' lov til at forære mig en ny telefon.
Plinngg!!!!!! sagde mit luskometer da visreren røg i bund.... "der må ligge noget under- there's no such thing, as a free meal"

Kaspar K var sælger for 3 mobil og havde lige nu et godt tilbud:

-"Hvad er dit job?"
-"Jeg er lydmand?"
-"Jamen SÅ skal du da ha' en sort Nokia..det er liiige dig!"
-"Æh hæh...joe dehh... hva' er't for een da?"

(Flår pakken op på en splinter ny mobil)

"DeterenNomiak6288medheleballadenogdeneropdateretiforholdtildengamleoghvisduskiftertil3nusåfårdutelefonengratisogdetkosterkun200ommånedendenæste6måneder"

-"A...ha.... ve' du hva'? Vi går lige ind og køber den farvepatron vi kom efter, så kan vi snakke om det når vi kommer tilbage, ikda?"

...og det gik jo hverken værre eller bedre, end at både Fruen & Jeg kom hjem med en spritny mobiltelefon hver, og om 6 måneder, så skifter vi da bare tilbage til CBB hvor vi ER så glade for at være.... nu venter vi så bare på, at vores gamle telefonnumre bliver overflytet, så vi oss' ka' bruge de små tekniske vidundere til andet end kameraer.

Til sidst, for der skal jo helt være 3 ting i lykkeposen, så kom der invitation til sæsonstart og sommerfest fra Odense Internationale Musikteater idag, så Teatersæsonen starter for mit vedkommende den 16. september.. ye-haaaw

Tak fordi du så'n lissom læste med ikk'

Boa

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

NEJ Bo!!!! Der er 2 mobilselskaber man ALDRIG ALDRIG ALDRIG må gøre sig selv til kunde: Debitel og 3!
http://www.christerholte.dk/oldblog/labels/mobil.html
Læs selv lidt om her hvad en bekendt har haft af oplevelser, og jeg har også hørt mange personlige beretninger om 3's skodservice, net der ikke virker, numre der ikke bliver flyttet, osv. osv. osv.

En anden ting er: ONE TWO!! AMOK! Det er da for fedt at få lov at lave lyd på dem.
Glæder mig til SP Just Frost lørdag. Rigtig en lille herre-tur til Viborg :-)

Anonym sagde ...

I know... kender godt historierne om 3... men nu si'r de, at de osse bruger tdc's net... hæ hæ.. anyway, så kan jeg sq bare få låst telefonen op og skifte igen... hvis det ska' være...

vi ses lørdag.. det bli'r hylt
Boa