onsdag den 27. august 2008

Ære gæs?






Nogle mennesker har bare for meget tid eller kommer lidt for tit på de offentlige toiletter på Jyske Motorvej.

mandag den 18. august 2008

Nyt job, og osse nogle gamle jobs.

Dette efterår står der ikke noget om Teaterlyd i min kalender.
Dette har afstedkommet et nyt karrieretiltag, da "visse mennesker" i regeringen, ikke synes at de, der arbejder med kunstnerisk udbredelse, skal have lov at bruge dagpengesystemet til at kome videre med.

Så jeg startede nyt fast fudtidsjob sidste mandag.
Pussigt nok skulle jeg ende med at sidde i Ribe, og søge job hos et vognmandsfirma firma i Struer, som kører med varer for et firma i Vejen.

Jobbet er distributioskørsel for GLS, under firmaet "BH Transport" i Struer, og jeg kører med varer fra SOLAR i Vejen, til elektrikere i det syd & sønderjyske.

Arbejdstiderne er PERFEKTE, da jeg starter søndag aften og har fri torsdag nat. Det kommer jo nok til at betyde for mig, at jeg skal til at redefinere min professionelle selvopfattelse og definiton, men p.t. ser jeg stadig sådan på det, at jeg er lydmand, som så laver noget andet på hverdage.

Dette betyder at jeg stadig kan pleje omgang med lydarbejde i weekenderne, og det skal jeg da godtnok osse li' love for at jeg kommer til, da jeg netop har modtaget bookingen fra Paletten for efterårssæsonen:

15 jobs blev det til, og dermed er alle weekender stort set fyldt op.

Et lille udpluk af bands jeg skal arbejde med de kommende måneder:

Popshop
Kira
Caroline Henderson
Esther Brohus
Dan Baird (Georia Sattelites)
Bli Glad
Red Warzawa
Szhirley
Rubber band
Moi Caprice

....SLET ikke kedeligt :)

tak f'di du læste med da!

Boa

tirsdag den 12. august 2008

Fede højttalere, fed musik og fede motorcykler.




Jeg var i den forgangne weekend i THY, for at opstille, og afvikle lyd til Thy-Træffen 2008.



Orkestrene var FLUKS, S.O.S. og Peter Og De Andre Kopier.





..... en billedserie:


























fredag den 1. august 2008

Meldgaard Miljø...

....en hyggelig arbejdsplads.....eller "hvorfor Boa kort overvejer at omdøbe sin blog"

Frisk hjemkommet fra sommerferie der strakte sig fra Kreta, over Struer, via Ribe, tog jeg glad og fro afsted en tidlig mandag morgen for 14 dage siden, for at være afløser på en skraldebil.

Tidligt, betyder altså mødetid klokken 4:30 og dermed stå-op-tid kl 3.15. aaaaaaaaaarrghhhhh.
Der er jo mange der kender mig som værende et udpræget b-menneske og min lillebror skrald-grinede da han hørte om det her om mig + stå tidligt op i samme sætning.

Indrømet: jeg HADER at stå tidligt op, men jeg KAN det og jeg GØR det og jeg sover IKKE over! (knock on wood)

Nå, men de sidste 2 uger har jeg faktisk haft en herlig oplevelse som anden-mand på bilen hvor "kaptajnen" hedder Tommy. Kaptajn Tommy, som jeg mødtes med i Ansager hver morgen er en meget klog mand, som er godt forberedt på at have afløsere med i bilen. Således går han så seriøst op i sit job, at han selv medbringer små pocketsize bykort, hvorpå han dag for dag kan tegne den rute man skal gå, eller køre... SMART!

Til sammenligning med det "andet firma" som jeg har kørt affald for, har den netop gennemkørte rute budt på mange spændende, landlige oplevelser.

Man kan sige det på den måde, at nu ved jeg i hvert fald hvor Tistrup, Krogager, Ølgod, Lyne og Hodde, ligger, og jeg ved nu også, at byen Gårde i praksis er et større, bebygget, T-kryds med egen banegård.

Jeg har også opdaget at der er masser af charmerende "bybilleder" derinde i landet. Faktisk så er Helge Engelbrecht's hjemby, Ansager, et STJERNE eksempel på små charmerende "pletter" over det hele: En bette tot græs ved en å med en bro ved en mølle med gamle træer, med fuglekvidder og nyyyyyydelige haver over alt! Et fint lille torv og hyggelige kroge og smutveje, et dyrehospital (Verdensberømt i hele Danmark) og Bjarnes Bodega (eller var det Bent's??), som gi'r kolde Squaaaassjjj.

En fin by som jeg på hjemmebane har proklameret som værende en absolut værdig by at flytte til, når vi bli'r ældre....meget ældre.

I sådan nogle småsamfund er det absolut værd at holde øjnene åbne, hvis man er interesseret i alternativ og/eller interessante forhave og indkørselsudsmykninger. Når man, som jeg IKKE er interesseret i græsplæner (som skal slå's) i rosenbed (som skal luges) eller hække (som skal klippes) så er de følgende billeder GUF.






Næææhhhhhhh... hva'?...sikke fiiiiiin!

Jeg har nu også fået oplevelsen af at traske sommerhusområderne tynde omkring Kvie Sø, og ved Skaven. Jeg har set een meget dyr udsigt, jeg har nydt & hadet 30 graders varme, jeg har sagt "Gute Morgen" til "de lokale" og jeg har kæmpet med sindssygt mange hvepse, som synes betydeligt bedre om "odeur de skraldespand" end jeg selv gør.

Alt i alt et par gode uger, og absolut en vogn jeg ikke ville have noget imod at være med på igen.

Vognen? Nåh ja.. vi skal da oss li' ha' de tekniske detaljer.

Det er en 2-akslet Volvo FE, og det behagelige ved den er, at den har automatgear:
Tre knapper D, N, og R = Kør, kør ikke, kør baglæns (Drive, Neutral, Reverse), det fine ved den er at den er meget miljørigtig, og forholdsvist økonomisk. Jeg ku' da i hvert fald nogle gange få den helt op på 10 kilometer pr. liter. Ikke tosset, når jeg har set Volvoer tøffe afsted med et forbrug på 2 kilometer pr. liter (sluuuuug)
Her er den så, den hvide fætter:



Gad vide om jeg snart skulle omdøbe bloggen her til Trucker-Blogger?
Anway...tak, fordi du læste så langt som hertil.
Boa
...Hey! Boa!
......mmmmhhh? Hvad?
.........Var det ikk' li' no't me' at du er lydmand?
............Jo. Hvoff' det, da?
...............Nåm'n det' bar' f'di te' at du lis'm skriver om lastbiler hel' ti'n, lissom, ikk!?
..................Nårh! hi hi, det er nok bare en overgang, vintersæsonen starter snart, men på mandag skal jeg altså ud og køre med Ørreder!