lørdag den 18. oktober 2008

STOR aften på Paletten den 17. okt 08

.....mødte op på Paletten i Viborg i går kl 14.


Dagens opgave var at være systemtekniker for en "amerikansk kunstner af større kaliber" men det kom da li' til at gå lidt anderledes....(læs videre, for at se hvem som at det var).

For, da bandet kom viste det sig, at de ikke selv havde lydmand med.... hæhæ... nogle gange er man altså bare heldig, for så vare det jo MIG der skulle lave lyd på dem.


(Erik laver flot blåt lys)


Under opstillingen og under lydprøverne var det godtnok det sjoveste og hyggeligste amerikanske orkester je har mødt i lang tid, de havde helt vildt travlt med at følge med lysmanden Erik, og mig udenfor når vi skulle ryge, og så underholdt de med sydstats-madopskrifter, beretninger om det søde langsomme og fede liv i Georgia og South Carolina og var generelt nogle spasmagere.....der blev grinet en del.


Til trods for at der garanteret ikke var nogen af dem der var under 50, måske endda 55 så var der godtnok en stemning af "drengene er ude og spille" over dem. Imponerende, når man tænker på, at de har lavet det her i over 25 år.


Inden lydprøven var jeg ellers pænt træt i kroppen ovenpå en fysisk hård arbejdsuge, og da vi skulle igang med prøverne startede det (selvfølgelig) med at jeg måtte bede musikerne om at skrue ned for deres forstærkere på scenen, da de fra starten overdøvede resten af anlægget.


Det var, mange års erfaring til trods, en noget grænseoverskridende ting, at skulle sige det til så store navne som stod på scenen, men de tog det da (nogenlunde) pænt.... de ved det jo godt...men de skal jo liiiige prøve. Nå men deres mange¨års erfaring resulterede da også i en meget hurtigt overstået ldprøve, de vidste PRÆCIST hvad de skulle gøre, og de vidste PRÆCIST hvad de ville have og der var INGEN der stod og fnidrede med deres eget instrument, mens der blev arrbejdet på de andres lyd...fedt...og SÅ blev der spillet et nummer.


Lige dér vågnede Boa'en! For døwlen hvor kunne de spille de drenge, 2 guitarer, en bas og et trommesæt.... one-two-three-four og så ga' de den gas... jeg var helt vågen og helt oppe og køre resten af aftenen, det er længe siden man har set en lydmand stå og synge så meget med som jeg gjorde. Jeg var lisså meget publikum som jeg var lydmand.
Jeg havde faktisk også glædet mig til denne aften, for det var Dan Baird der skulle spille. Jeg husker tilbage til mange fester hvor der er blever brandertskrålet med på hans sange, så det var jo lidt spændende at sku' møde ham i virkeligheden.

(Man gi'r den gas, Dan Baird i midten)




Publikumstilstrømningen var også HELT i orden, der var mange ansigter vi ikke havde set før, og der var endda nogle, som var kommet helt fra Aabenraa for at høre ham, og der var INGEN der gik utilfredse derfra og især da ikke mig.

(Lyspulten til venstre, min lydpult til højre. Lige til venstre for fladskærmen står min lydkuffert med min religiøst fede JoeMeek Compressor, min Behringer rør-forforstærker, som jeg fik til fødselsdag samt min klassiske Alesis Microverb III rumklang)

Dan Baird er ikke Hr. Hvemsomhelst. Han er tidligere forsanger i Georgia Sattelites og han har senere, som solist, hittet med bl.a. sangen "I love you, Period". Så det var noget at en foræring, at jeg nu kan skrive på mit C.V. at jeg har lavet lyd på ham... en oplevelse der holder længe.

Tak for opmærksomheden.

Boa

mandag den 13. oktober 2008

Intet nyt fra vestfronten

P.T. går livet med indlæring af nye ruter hos SOLAR, som jeg kører pakker for om natten..... hvilket betyder at jeg sover en del om dagen (typisk til kl. 14) så der er ikke noget specielt at "skrive hjem om" for tiden.

Lad mig derfor istedet henlede opmærksomheden på Kammerat Jokihs blog ....

Se, dér skrives der om spændende, fantastiske og vedrørende sager for tiden.

Tillykke til den lille familie herfra.

Boa