mandag den 16. august 2010

Aber, wo ist dein Gartenzwerg?

Der var engang.

Sådan starter mange eventyr. Men, dette er ikke, som sådan, et eventyr men blot endnu en gårdhavefortælling i ord og billeder.

Jeg vil her vise hvordan vores gårdhave har udviklet sig, og stadig udvilker sig, siden vi flyttede ind den 1. februar 2009.

Så altså:

Der var engang, hvor vores gårdhaves indgangsparti så sådan her ud.








Og der var engang hvor der mest var fliser over det hele:



Og der var engang, hvor Fru Andresen i samarbejde med mor/svigermor startede på et indledene gårdhavedesign med lidt eksperimenterende potter & planter & placeringer:












Stille og roligt har vi i efterår 2009, samt forår og sommer gået og udført små eksperimenter med bede og huller og pergolaer og fundet frem til de forskellige slags planter vi vil have. Planter der slynger, kryber og kravler, synes at være vores foretrukne. Ja, og så roser.






Jeg har selv involveret mig en del i belysningsafdelingen. Det skulle passe i stil og også gerne være miljøvenligt. Ved hjælp af 2 sensorer, samt sparepærer og lamper i "Ribelook", er det lykkedes at lave en belysning der dækker hele gården, og som i alt bruger under 40 watt!!










Men, så blev det vinter. Brrrrrrr. Men den havde nu sine kønne sider:











FAST FORWARD... Sensommer 2010:

Vi har nusset og pusset og gravet og plantet og flyttet frem og flyttet tilbage. Som premie har planterne bare groet og groet og krøbet og kravlet og snoet. Lise har lavet en masse sjove ansigter på sten, og de titter frem over alt, sammen med en sød lille "and"resen, som vidst nok mest er en kylling, men lad nu det ligge.











Den opmærksomme læser vil have bemærket, at min kjære lygtepæl ikke "er mere".
Den måtte lade livet i blæsevejr, så den er nu blevet gjort kortere og er bygget om til en bedlampe i stedet.

SVIGERFAR.


Altså Lises far sendte os et postkort, indeholdende en gave, som skulle gå hen og blive årets krone på værket: Han, og hans Bente opfyldte vores store ønske om at få et ordentligt indgangsparti, og det tog da osse kun cirka 10 minutter, så lå bestillingen på en havelåge nede hos Silvan.

Her er den lige ankommet:



Her har jeg fået sat det første led op:




Så skulle der graves ud til stolpen til de to andre led. Easy peasy tænkte jeg, blot en meter ned, og så er den ged barberet. Men nej... der var kun 10 centimeter jord, resten af vejen ned var der gamle murbrokker, cementstykker og store sten. Men det gik, og stolpen kom i jorden, sammen med 100 Kilo cement, kyndigt bestyret og støbt af svigerfar, som engang har været murer:









Netop som vi næsten var færdige kom regnen, og Lise kom med parasollen, så vi ikke blev alt for våde:



Og nu, hvor det hele har stået og tørret i 7 dage, og hvor alle understøttelser er pillet ned, og hvor der er kommet en sprit-ny postkasse på, er vi alle morderligt stolte af projektet:





Så, nu er der bare tilbage at smække benene op, slappe af og nyde sommerens indsats's resultat.







Aber wo ist dein Gartenzwerg??? spørger nu alle som een.

Hæ hæ... han er da lige her. Solcelledrevet og det hele du!




Tak, fordi du kiggede med.

Boa

torsdag den 5. august 2010

BonBon Land

Endelig!

Efter alle disse år, kom jeg endelig til BonBon Land, hvor der efter sigende skulle være så skide skægt.

Hele familien, inklusiv Tante Trut tog afsted meget tidligt om morgenen, for vi skulle jo have noget ud af dagen.

Og det fik vi.... både det, vi havde håbet på, og nogle overraskende observationer, som vi ikke havde forventet.

Vi brugte hele 7 timer i landet og vi havde det virkelig vildt hylt i de forskellige forlystelser...altså... det vil sige... dem vi turde prøve. Rutchebanerne er vilde og underholdende, med sug i maven og enkelte med G-påvirkninger på over 4G, yey!

Selvom vi ved indgangen hørte at der var over 10.000 inde, følte vi ikke på noget tidspunkt, at vi manglede personligt rum, stierne var brede og der var masser af plads til os. Selvfølgelig var der kø ved forlystelserne, men ikke alt for lange. Vejret var med os og der var noget for os alle. Vi er 15 + 17 + 35 + 38 + 42 år gamle så det var fint. Men hvis man var kommet med små poder på en 4 - 6 år kunne det godt have været problematisk, for der var 140 cm højdekrav på stort set alle de sjove ting.

MEN!
Ja, der er et men. Ja faktisk mange men'er.

Når man kommer til et så etableret og gennemmarkesdført sted som Bonbon Land, så har man en forudforventning om en vis kvalitetsoplevelse, og den manglede på det kraftigste. Det statede med at gå ned af bakke, da vi ville have en is. Enkelt nok tænker man: 1) find en isbod. 2) vælg en is. 3) bestil denne 4) betal & spis.
Men vi stod i kø i over 20 minutter, for der var kun een stakkels pige i bixen, og hun havde godt nok heller ikke særligt travlt. Køen var ikke meget længere end 10 meter, men det tog oceaner af tid for hende at lave de is som blev bestilt. Og hvad værre var, at hun var løbet tør for softice. Denne besked halverede så køen på 10 sekunder. Der kom en pige mere, men ikke for at hjælpe. Nej, nej. Hun kom for at fortælle at der ikke kom mere softice den dag. Dumt, når klokken kun er 13.

Under ventetiden på isen ville jeg lige gå lidt i skygge, og den var lige rundt om hjørnet, men her blev jeg overfaldet af fluer og en sur stank af tomme 5 liter ispakker, som lå direkte i solen og var pænt klamme. Adr!

Ungerne ville gerne have en sodavand, men den skulle man trække i en automat, og bestillingsformen var pr SMS. Pris: 25 kr + 3 kroner sms gebyr + almindelig SMS-takst! Fa'me nej blev der sagt. Ikke på vilkår.

Således kritisk indstillet begynder man jo at se sig omkring. Så er der pludselg masser af detaljer som falder i øjnene.
Generelt var alle kø-områderne rigtigt dårligt vedligeholdt. Malingen var ikke frisk, men mat. De fleste overdækkede områder var blot stålspær med bølgepap. De "sjove" skilte og tegninger af alle de skøre Bonbon-dyr kunne min nevø på 3 have tegnet bedre. Derudover var håndværket sjusket. Samlinger i trækonstruktioner gabte helt vildt, vinkler var skåret skævt. Boltene i rækværkerne havde forskellige dimensioner og nogle steder havde man ikke engang skruet alle bolte i.

Den generelle rengøring var stort set glemt. Over alt flød der med tomme dåser og juicebrikker, som man tydeligt kunne se, havde ligget der i ugevis, og overalt, selv på græsarealerne flød det med cigaretskodder. De så ud som om de havde ligget der siden sidste sommer. Sørgeligt.


Nå, men så en lille hurtig kop kaffe da?

No, no.

20-30 mennesker stod i kø i over 30 minutter. Igen var der ikke personaler nok, affaldet flød på bordene, softicemaskinen var i stykker, de havde ikke mere sukker, og pigen ved caffe latte maskinen kunne slet slet ikke følge med.

Vi nægter ikke at vi havde det sjovt, men det sidste smil forduftede i megaslikbutikken på vej ud. Priserne på deres EGET slik, var op til 50% dyrere end på den lokale tankstation. Yikes! Ingen slik til børnene den dag, sorry.

Nåh ja, og så var een af "dimensionerne" i den nye 4D biograf gået i stykker, så de viste kun film i 3D... sørgeligt, ynkeligt, flovt.

Alt i alt emmede det hele af overmåde meget sparen på udgifter, mangel på (godt) personale, ligegyldighed, sjusk og for meget styring fra en økonomiafdeling som kun kigger budgetter og nok aldrig selv har været inde på stedet (blot en teori fra min side).

Efter at være kommet hjem, finder jeg så denne artikel ved en hurtig google-søgning:

http://www.tv2east.dk/artikler/rekordunderskud-i-bonbon-land

Tjah....

Boa