Sidste uge var en sjov uge.
Er netop kommet hjem fra en spændende uges oplevelser med Odense Internationale Musikteater... denne gang på tour til Berlin med forestillingen The ancient Mariner.
Ugen i forvejen blev forestillingen genopfrisket, lyden pudset af og lyset re-designet til de tyske forhold. Dette forgik på Magasinet i Odense. Magasinet er et spillested, der p.t. står totalt ryddet, da det skal bygges om i løbet af de næste mange måneder.
Lidt flightcases på Magasinet i Odense.
Prøverne springer jeg let henover og springer frem til:
Mandag den 24. september - morgen - 8:00.Stod op meget tidligt, for at tage en taxa til vores lager, hvor lastbilen har stået weekenden over. Færdigpakket og fuldt tanket, godt med friske køreskiver, og 2 thermokander med kaffe. Brum brum - tschhhh- turen går først til Odense Teater, hvor lysmand Jens Klastrup og teknikerpraktikant Kristian skulle samles op, derefter ud i den 2. ende af byen for at hente eleven Tajs og så afsted.... turen til Berlin er en bette fætter på omkring 780 Km fra Odense. Den blev klaret med 3 stop. Første stop var lige syd for grænsen, hvor vi tankede masser af sodavand og Cocio, faktisk så mange at det var lettere for os, at "låne" hele indkøbsvognen og stroppe den fast bag i lastrummet... og vi lovede hinanden højt & helligt, at vi nok skulle aflevere den på hjemturen "for der er jo en hel 20'er i den" :)
Efter adskillige timer - mange kilometer og et chaufførskift efter 3,5 time endte vi i Berlin - Hocholzstrasse 31 - Radialsystem V - Berlin - gamle øst-del 300 meter fra Ost Bahnhof.
"Vi siger i den forbindelse tak tak, samt Bukker & nejer for Tom Tom One som førte os fra Odense til adressen i Berlin uden et eneste svinke-ærinde". Perfekt!
De lokale teknikere gloede lige en ekstra gang da vi åbnede liften, og de så et fyldt lastrum med teknik & kulisser.
Her er tre af de tyske teknikere, Kevin (altmuligmand), Lutz (lydmand) og Dieter (übertechniker og lysmand). I baggrunden: Anders Nyborg og Kell Dalager.
"Mein Gott! Das ist doch Warnsinn!!!", var kommentaren da "legetøjet skulle pakkes ud. De havde nok lige LIDT svært ved at kapere at vi skulle bruge SÅ meget teknik - men det viste sig da også, at de var vandt til klassisk musik og moderne dans... hi hi.. de svedte godtnok en del, da de hjalp med at tømme vognen... Heldigvis skulle der så ikke stilles op før dagen efter.
Efter halvanden times udpakning og rundvisning til diverse kraft-stik og rig-udmåling havde vi fri, blev indkvarteret på vores værelser (som der ikke var nok af) og gik ud for at proviantere til køleskabet.
Jeg fik dog på een eller anden måde et enkeltværelse.
Og her er Jens Hanzen og Tajs ved morgenbordet i køkkenet.
Tirsdag den 25. september - morgen - 9.00Store opstillingsdag - altid en smule kaotisk på første opstilling på en tourné med det hele var jo gemmemtjekket og planlagt hjemmefra, lige bortset fra, at der ikke var hverken snore- eller motortræk i loftet, så samtlige lamper - tæpper - filmlærreder skulle hejses op med en enmands-lift så det tog laaaang tid.
Scenen med bagtæppet og næsten alle lamper samt højttalere.
Scene med Chris Jordan og publikumsopbygning.
Samme scene - i dagslys.
FOH (Front Of House) - min plads med mine mixere, pc og skab med trådløst udstyr. Nørder bør især lægge mærke til min dejlige "grønne fætter" en ægte JoeMeek SC1 optocompressor som kan voldcomprimere en bas, uden at det kan høres...andet end på den fede måde... min min miiiiin!!
I denne periode kunne jeg ikke selv komme på gulvet op stille instrumenter og scene op, da jeg så bare ville gå i vejen, men mixere og trådløst kom da op og jeg fik flikket nogle nye stikdåer sammen til strømmen, da tyskerne bruger en anden standard end vi gør. Derefter gik jeg lidt til hånde med at være tovholder på lysophæng og prøvede ellers at være så lidt i vejen for de 4 mand som lavede lys.
Musikerne ankom senere på dagen og kunne hygge sig med kaffe, gåture, rygning (UDENFOR) og ellers blot stemme instrumenter.... alt var klappet og klart 19.30-agtigt og så kunne vi få hul igennem alle instrumenter, tjekke frekvensplaner på det trådløse, justere monitors og front-lyd og så ellers gå ud og spise - vi endte på en meget lille men meget lækker indisk resaturant hvor man kunne få en stor karry-ret og én stor øl for lige omkring 11 Euro.
Spisezituation på Indisk.
Til Venstre Chris og Anders, til højre Jens Klastrup, Jens Hanzen og Kristian med K.
De andre ville i byen bagefter, men da jeg hader at afvikle (premierer) med tømmermænd, tog jeg hjem sammen med Guy Moscoso og Jens Klastrup.
Det blev en hyggelig tur med det Berlinske subwaysystem, guidet af Jens, som havde en del erfaring på det punkt.
Jens klastrup viser rundt på U-bahn.
Onsdag d. 25. september - premieredag!!
En premieredag i OIM starter altid - stik mod alle regler - med en gennemspilning med stop for teknikken - så lyd - lys - positioner - video m.m. kunne komme helt på plads. Det gik nu let og smertefrit - og så ku' alle jo slappe af til premieren kl 20, og dermed kunne vi gå i baren og drikke rigtigt mange kaffe latte, som de var virkelig gode til at lave.
Forestillingen blev afviklet til alle involveredes store tilfredshed og bagefter kom der indkøbere m.m. og de ville allesammen bare have os til at komme og spille i både England og Tyskland - vi er absolut til salg - så nu må vi se hvad disse kontakter bringer af oplevelser over de næste par år. Nu var der feststemning over hele linien, men jeg valgte at tage i byen et helt andet sted:
Hotel Hyatt i Marlene Dietrich Strasse, hvor Bang & Olufsen i disse uger afvikler produktpræsentation for alle deres internationale forhandlere. Her er min barndomsven fra Struer, Claus, designer/afvikler på præsentationen, og selvom jeg ikke kan fortælle noget om hvad jeg så, uden at blive skudt bagefter, så kan jeg da fortælle at cognac'en og vinen og mohito'erne var rigtigt rigtigt gode.
Ja faktisk så var de så gode, at jeg talte flydende tysk (synes jeg da selv) med taxichaufføren hele vejen tilbage til mit værelse - ved 5-tiden om morgenen (mener jeg den var).
Herunder er et billede fra een af barerne på hotellet. Det er udelukkende Whisky på den væg... vi la'r billedet stå et øjeblik........
Og her er udsigten fra fordøren på hotellet.
Natklubber, casinoer, teatre, flere kasinoer, og weeeehhh Mac D! (not in picture)
Torsdag d. 25. september - slet ikke om morgenen.
Stod meeget sent op - med pæne veldimensionerede tømmermænd, "drengene" Kristian, Tajs og Jens (Hanzen) var med på en sightseeingtur, så vi gik (!!!) hele vejen fra Ost Bahnhof-området og ned til Brandenburger Tor - jeg købe mig en enkelt souvenir - an Ampelman-pinn til knapt 3 Euro. Der ampelmann (den røde og grønne mand i lyskurvene) er et levn fra Østberlin og er betydeligt mere charmerende end den vestlige.
Ampelmann'en er nu et registeret varmærke og ejes af foreningen til Ampelmann'ens bevarelse... meget sødt, egentlig.
Jeg købte denne Ampelmann, fordi han blev fortalt om, i vores forrige forestilling MEMORY
Hanne Hedelund havde en lille dialog med Liv Oddveig Midtmageli om den sag...her er en original udskrift fra vores manus. (oversæt selv)
Hanne: Der ampelmann!
Liv: Ampelmann?
Hanne: Der Ampelmann Jah, der kleine Ampelmann:
Ampelmann steht, Ampelmann geht?
Liv: Ahh!
Hanne: Als man in dem früheren Ost-Deutschland die Ampeln
– das kleine Mänchen mit dem süssen Hut – mit den mehr
pragmatischen Ampeln aus dem Westen austauschte,
entstand eine ganze Bewegung um den „Ampelmann“ zu retten.
Früher hat man den Ampelmann kaum bemerkt.
Als er aber plötzlich nicht mehr im
Strassenbild zu finden war,
wurde er der Liebling der ganzen Nation.
Mere om Der ampellmann her
http://www.ampelmannshop.com/index.phpAmpelmann eignekauft!
Nu gik vi videre, helt ned til Brandenburger Tor og tilbage igen, vi drejede til venstre et sted, og gisp!! Pludselig vrimlede det med politi og soldater og MEGET store og meget truende våben.... uha..hvad sker der?? - et kort kig rundt afslørede så, at vi stod midt imellem den amerianske og den engelkse ambassade, så vi var en smule underdanige i vores kropssprog, indtil vi kom ud på den anden side af
den gade. Jeg ved godt, at vi ikke havde noget at skjule, men det risler alligevel en smule ned af ryggen, når man ser på sigselv udefra - med en security-vagts øjne - for jeg var i armybukser - og havde både lommelugte og leatherman siddende i bæltet lige under jakkekanten og det KUNNE jo godt ligne et pistolhylster, hvis man ikke lige kiggede 2 gange...
Hanzen, Kristian & Tajs, med ryggen til på Brandenburger Tor.
Det der MED U-bahn, uden Jens Klastrup til hjælp, er ikke så let, så vi gik det meste af vejen tilbage igen, og toG så toget fra den sidste station og ind til Ost B-hof for at spise inden forestillingen kl 20.
Fredag den 25. september.Sidste forestilling i aften kl 20, derefter nedpakning, så salen kan stå klar til seminaret om fremtiden indenfor musikteater.
Nedpakningen gik betydeligt hurtigere end opstilling, utroligt at man kan pakke så'n en produktion ned på under 2 timer, når det tager 6+ timer at stille den op... alle flightcases m.m. blev stillet på rad & række, klar til at komme i lastbilen lørdag morgen.
Dagens debat var angående hvornår vi skule køre hjem. Egentlig havde vi planlagt at køre søndag morgen, med det viste sig, at der skulle være Berliner Marathon samme søndag - 40.000 løbere og millioner tilskuere - hele indre by afspærret og totaler verbot zum autofahren... eller noget i den retning, så lørdag eftermiddag blev valgt som afgangstid i stedet.
Jeg lånte et lille bitte højttaleranlæg og en lille bitte mixer af Radialsystem V's tekniker tl at afvikle seminaret på.
Sådan her ser et diskusionspanel ud OIM-style:
Lørdag d.26. september.Op kl 8, ned og stille op, derefter lyd & billedprøve for foredragsholderne - Jens H. kørte videodelen og jeg afviklede CD/DVD-lyd og hele 2(!!) mikrofoner... meget interessante indlæg om musik/opera/alternativ/contemporary musikteater og musikfilm...
I frokostpausen pakkede vi de sidste 3 ledninger og projektoren ned og så gik det over stok & sten mod Odense, så vi kunne være ude af Tyskland inden lastbilkøreforbudet indtrådte midnat mellem lørdag og søndag.
Das LKW, gepackt und bereit zum abfahren.
Jens Klastrup ville gerne have lov at køre først så han også kunne opnå blære-ret ved at have kørt en lastbil gennem centrum af Berlin i myldretid. Fair nok. Jens H. slumrede de første 4 timer - det gjorde Kristian stort set også - jeg holdt chaufføren med selskab til det var skifte/kaffetid 4,5 timer senere.
Jens Klastrup lærte os nye ting på dén tur. Blandt andet hvordan man bruger ordet "anden" tre gange lige efter hinanden i een sætning - uden fyldord... hi hi... regn den selv ud, eller send mig en mail for at få svaret...den er ret sjov.
Til gengæld lærte vi så Jens hvad en dobbeltwobbercheeeesemenugolargemedcola er for noget.
Det var s'fø'li på Burgerking ved Scandinavia Park lige før grænsen.... vi havde snakket om BK mad hele ugen og vi ville under INGEN omstændigheder ud af landet før det behov var opfyldt....og nåeh ja... så var der jo oss noget med en indkøbsvogn der lige skulle afleveres igen (fnis)
Jens K. var den heldige der kunne ligge bag i kabinen resten af vejen, han ville gerne se en DVD og det kom han oss til, men måtte igennem 3 bærbare pc'er/mac'er for at se den færdig, da der ikk' var nogen af os der havde fuldt opladede batterier.
Midnat lørdag sad vi alle i taxaen i Odense, lasbilen parkeret for natten og SÅ klar til at sove nogle timer.
Søndag den 27. september kl 11.Gaaaaaab, det var en noget hængemulet og klatøjet flok teknikere der mødte op på lageret for at tømme lastbil, HELDIGVIS er det en sag der kan klares på 45 minutter, da alt derude har sin plads (yah right!.. næsten da) nu er touren offcielt ovre, lastbilen afleveret hos Eoropcar mit vasketøj er pakket og nu hjem gik det til Ribe, til min dejlige kone som at der savnede mig lige så meget som at jeg savnede hende.
Nu går der så lige nogle få uger, så starter vi prøver på forestillingen Modellen, som har premiere i Teaterhuset, Odense den 17. november 2007.
Serh vielen dank, dass Du alles gelesen hast :)
Boa
Og så lidt ruletekster:
The Ancient Mariner - A ceremony of Solitude.
A JordaNyborg Production for OIM.
Music by Chris Jordan
Words Chris Jordan/Samuel Taylor Coleridge.
Instruktør Anders Nyborg
Kapelmester Christian Baltzer.
Medvirkende:
Chris Jordan : Sang, Klokke, Harmonika, Bell, Keyboard.
Anders Nyborg: Sang, elspade/pistol/Tambourine.
Kell Dalager; Sang, guitar, Harmonika.
Steffen Shackinger: Sang, Guitar, Buzouki.
Guy Moscoso: Sang, Bas, fløjte, Sax.
Christian Baltzer: Sang, Klaver/Keys, Harmonika, Bas.
Teknik:
Jens Klastrup, Lys
Tajs, Kristian - Teaterteknikerelever: Lys og Backstage samt pakmestre.
Jens Hansen: Projektors og generel assistance ved lyd og lys.
Bo Andresen: Lyd
Billederne er lidt rystede, men det er altså fordi jeg var ved at dø af grin, og så kom den stolte ejer endda susende ud, for at tænde lysene, så billederne ku' bli' ekstra gode.
"Arh hvad?" - siger den opmærksomme læser så -"bruger i lysstofrør??"
...men se så, hvordan det ser ud når selv samme palle skal stables ovenpå en anden:
...ja... det er Nina & Cecilies trådløse mikrofoner der ligger dér..wwooohhh!
