Buenas Dias, Cuca

Ih hvor er det spændende.
Kort før at lille Fiffi (dong Jørgensen) blev adopteret, fik vi en henvendelse fra Galgo foreningen.

Nede i Spanien, havde de netop fået en lille hunhund på 10 måneder ind fra gaden.
Martine, fra foreningen tænkte straks på mig, efter at hun har hørt hvor glad jeg er for Bodeguero'er. Det er dén race som vores Peugeot, er.

Så hun sender os et billede af lille Cuca, og si'r "er hun ikke bedårende?"

Joooooo! udbryder jeg jo straks, og så er hun bestilt.

Cuca kommer i januar og vi er meget spændte på, hvad Peugeot og Scooby siger til hende. Jeg er især interesseret i, at opleve, om hun har samme adfærd som Peugeot... for SÅ bli'r der da først rigtig gang i hytten.


Her er hun:




Bedååååårende.

Boa

"Er der nogen, der vil adoptere mig?"

UPDATE!

Dejlige søde, bløde, sjove Fiffi er blevet adopteret, og flytter den 2. januar 2011 til Skive, hvor hun skal bo hos sin nye "mor" og en legesyg labrador. Der er masser af gåture, nusseture, pjat & leg og soven i sofaer i vente til den lille heldige dame.

Boa




Hej alle læsere!

Denne unge dame, hedder Lucia, men kaldes Fiffi (Dong Jørgensen)

Vi har hende i pleje her i Ribe, på vegne af Galgoforeningen, hvor vi fik vores dejlige hund, Peugeot, fra.
Fiffi, savner en ny sød familie, som vil adoptere hende.

Fiffi er en skøn, bedårende, dejlig, kælen, legesyg, social, lækker hund.

Lidt større end en gravhund, men med en selvtillid som en tigers, de skønneste øjne og de fineste små tænder, akkompagneret at nogle enormt store poter.



Fiffi er en meget klog lille vovse og vi tror, hun kan lære en masse ting, hvis man øver lidt med hende. F.eks så fes "sit" ret hurtigt ind på lystavlen (for så får man godbidder).


Baggrund:

Fiffi er kommet til Danmark, fra et internat i Spanien.

Når man får en hund, fra et internat, får man en hund, som sjældent har oplevet ægte tryghed og sikkerhed, eller en hund, som er blevet forladt af sine ejere.

I sådan en hund, får man den mest hengivne ven man kan ønske sig. De hunde, som er blevet reddet fra forfærdelige skæbner, higer efter kærlighed og tryghed, og får man en spansk hund, får man en ven for livet.


Fiffi er rigtig god sammen med mennesker, og hun elsker at lege med andre hunde. Hun har en tendens til at ville knurre sig til kærlighed, hvis der er andre hunde at konkurrere med, og hun kan være noget bestemt overfor hunde som er mindre end hende selv, især andre hunhunde.

Sætter man hende derimod sammen med en større hund, så falder hun hurtigt ind i rangordenen og er meget omgængelig.

Vi har oplevet hende som utroligt charmerende, elsker at ligge i arm eller på skødet. Hun kommer glad, når man kalder og hun kan luftes uden snor, uden at hun stikker af. Fiffi er ikke 100% stueren endnu, men det går stille og roligt fremad, og sætningen "skal I med ud å' tiss" kender hun ganske udemærket.


Fiffi knytter sig hurtigt til sine mennesker og er bare åh! så bedårende. Genert er ikke et ord hun kender til.



Fiffi er ikke testet sammen med katte, eller små børn.

Er du interesseret i at høre om hvordan man adopterer Fiffi, kan du kontakte Martine fra Galgoforeningen på martine@galgo-sos.dk



Her er lidt flere billeder:

Tak, fordi du læste med.

Boa

Aber, wo ist dein Gartenzwerg?

Der var engang.

Sådan starter mange eventyr. Men, dette er ikke, som sådan, et eventyr men blot endnu en gårdhavefortælling i ord og billeder.

Jeg vil her vise hvordan vores gårdhave har udviklet sig, og stadig udvilker sig, siden vi flyttede ind den 1. februar 2009.

Så altså:

Der var engang, hvor vores gårdhaves indgangsparti så sådan her ud.

Og der var engang hvor der mest var fliser over det hele:



Og der var engang, hvor Fru Andresen i samarbejde med mor/svigermor startede på et indledene gårdhavedesign med lidt eksperimenterende potter & planter & placeringer:












Stille og roligt har vi i efterår 2009, samt forår og sommer gået og udført små eksperimenter med bede og huller og pergolaer og fundet frem til de forskellige slags planter vi vil have. Planter der slynger, kryber og kravler, synes at være vores foretrukne. Ja, og så roser.






Jeg har selv involveret mig en del i belysningsafdelingen. Det skulle passe i stil og også gerne være miljøvenligt. Ved hjælp af 2 sensorer, samt sparepærer og lamper i "Ribelook", er det lykkedes at lave en belysning der dækker hele gården, og som i alt bruger under 40 watt!!










Men, så blev det vinter. Brrrrrrr. Men den havde nu sine kønne sider:











FAST FORWARD... Sensommer 2010:

Vi har nusset og pusset og gravet og plantet og flyttet frem og flyttet tilbage. Som premie har planterne bare groet og groet og krøbet og kravlet og snoet. Lise har lavet en masse sjove ansigter på sten, og de titter frem over alt, sammen med en sød lille "and"resen, som vidst nok mest er en kylling, men lad nu det ligge.











Den opmærksomme læser vil have bemærket, at min kjære lygtepæl ikke "er mere".
Den måtte lade livet i blæsevejr, så den er nu blevet gjort kortere og er bygget om til en bedlampe i stedet.

SVIGERFAR.

Altså Lises far sendte os et postkort, indeholdende en gave, som skulle gå hen og blive årets krone på værket: Han, og hans Bente opfyldte vores store ønske om at få et ordentligt indgangsparti, og det tog da osse kun cirka 10 minutter, så lå bestillingen på en havelåge nede hos Silvan.

Her er den lige ankommet:



Her har jeg fået sat det første led op:




Så skulle der graves ud til stolpen til de to andre led. Easy peasy tænkte jeg, blot en meter ned, og så er den ged barberet. Men nej... der var kun 10 centimeter jord, resten af vejen ned var der gamle murbrokker, cementstykker og store sten. Men det gik, og stolpen kom i jorden, sammen med 100 Kilo cement, kyndigt bestyret og støbt af svigerfar, som engang har været murer:









Netop som vi næsten var færdige kom regnen, og Lise kom med parasollen, så vi ikke blev alt for våde:



Og nu, hvor det hele har stået og tørret i 7 dage, og hvor alle understøttelser er pillet ned, og hvor der er kommet en sprit-ny postkasse på, er vi alle morderligt stolte af projektet:





Så, nu er der bare tilbage at smække benene op, slappe af og nyde sommerens indsats's resultat.







Aber wo ist dein Gartenzwerg??? spørger nu alle som een.

Hæ hæ... han er da lige her. Solcelledrevet og det hele du!




Tak, fordi du kiggede med.

Boa

BonBon Land

Endelig!

Efter alle disse år, kom jeg endelig til BonBon Land, hvor der efter sigende skulle være så skide skægt.

Hele familien, inklusiv Tante Trut tog afsted meget tidligt om morgenen, for vi skulle jo have noget ud af dagen.

Og det fik vi.... både det, vi havde håbet på, og nogle overraskende observationer, som vi ikke havde forventet.

Vi brugte hele 7 timer i landet og vi havde det virkelig vildt hylt i de forskellige forlystelser...altså... det vil sige... dem vi turde prøve. Rutchebanerne er vilde og underholdende, med sug i maven og enkelte med G-påvirkninger på over 4G, yey!

Selvom vi ved indgangen hørte at der var over 10.000 inde, følte vi ikke på noget tidspunkt, at vi manglede personligt rum, stierne var brede og der var masser af plads til os. Selvfølgelig var der kø ved forlystelserne, men ikke alt for lange. Vejret var med os og der var noget for os alle. Vi er 15 + 17 + 35 + 38 + 42 år gamle så det var fint. Men hvis man var kommet med små poder på en 4 - 6 år kunne det godt have været problematisk, for der var 140 cm højdekrav på stort set alle de sjove ting.

MEN!
Ja, der er et men. Ja faktisk mange men'er.

Når man kommer til et så etableret og gennemmarkesdført sted som Bonbon Land, så har man en forudforventning om en vis kvalitetsoplevelse, og den manglede på det kraftigste. Det statede med at gå ned af bakke, da vi ville have en is. Enkelt nok tænker man: 1) find en isbod. 2) vælg en is. 3) bestil denne 4) betal & spis.
Men vi stod i kø i over 20 minutter, for der var kun een stakkels pige i bixen, og hun havde godt nok heller ikke særligt travlt. Køen var ikke meget længere end 10 meter, men det tog oceaner af tid for hende at lave de is som blev bestilt. Og hvad værre var, at hun var løbet tør for softice. Denne besked halverede så køen på 10 sekunder. Der kom en pige mere, men ikke for at hjælpe. Nej, nej. Hun kom for at fortælle at der ikke kom mere softice den dag. Dumt, når klokken kun er 13.

Under ventetiden på isen ville jeg lige gå lidt i skygge, og den var lige rundt om hjørnet, men her blev jeg overfaldet af fluer og en sur stank af tomme 5 liter ispakker, som lå direkte i solen og var pænt klamme. Adr!

Ungerne ville gerne have en sodavand, men den skulle man trække i en automat, og bestillingsformen var pr SMS. Pris: 25 kr + 3 kroner sms gebyr + almindelig SMS-takst! Fa'me nej blev der sagt. Ikke på vilkår.

Således kritisk indstillet begynder man jo at se sig omkring. Så er der pludselg masser af detaljer som falder i øjnene.
Generelt var alle kø-områderne rigtigt dårligt vedligeholdt. Malingen var ikke frisk, men mat. De fleste overdækkede områder var blot stålspær med bølgepap. De "sjove" skilte og tegninger af alle de skøre Bonbon-dyr kunne min nevø på 3 have tegnet bedre. Derudover var håndværket sjusket. Samlinger i trækonstruktioner gabte helt vildt, vinkler var skåret skævt. Boltene i rækværkerne havde forskellige dimensioner og nogle steder havde man ikke engang skruet alle bolte i.

Den generelle rengøring var stort set glemt. Over alt flød der med tomme dåser og juicebrikker, som man tydeligt kunne se, havde ligget der i ugevis, og overalt, selv på græsarealerne flød det med cigaretskodder. De så ud som om de havde ligget der siden sidste sommer. Sørgeligt.


Nå, men så en lille hurtig kop kaffe da?

No, no.

20-30 mennesker stod i kø i over 30 minutter. Igen var der ikke personaler nok, affaldet flød på bordene, softicemaskinen var i stykker, de havde ikke mere sukker, og pigen ved caffe latte maskinen kunne slet slet ikke følge med.

Vi nægter ikke at vi havde det sjovt, men det sidste smil forduftede i megaslikbutikken på vej ud. Priserne på deres EGET slik, var op til 50% dyrere end på den lokale tankstation. Yikes! Ingen slik til børnene den dag, sorry.

Nåh ja, og så var een af "dimensionerne" i den nye 4D biograf gået i stykker, så de viste kun film i 3D... sørgeligt, ynkeligt, flovt.

Alt i alt emmede det hele af overmåde meget sparen på udgifter, mangel på (godt) personale, ligegyldighed, sjusk og for meget styring fra en økonomiafdeling som kun kigger budgetter og nok aldrig selv har været inde på stedet (blot en teori fra min side).

Efter at være kommet hjem, finder jeg så denne artikel ved en hurtig google-søgning:

http://www.tv2east.dk/artikler/rekordunderskud-i-bonbon-land

Tjah....

Boa

Vil du ha' et stykke mere, skat?

Ungkarlemad, som resten af familien osse ka' li'

Nogle gange, så har man bare lyst til noget ikke-så-sund-mad.
Så er det jo genialt, at man kan lave en hurtig ret som resten af familien osse ka' li:

Idag skal vi - i ord og billeder - lave tomatsuppe som-at-der-er-god-mod: Tømmermænd, dårligt humør, eller bare sult som skal stilles i en fart, med rigelige mængder hurtig (ikke nødvendigvis sund) energi.

Det hele starter med sådan en fætter her:



Ja, et hvidløg.
Pil det mest løse af det yderste hvide fnas af, og giv derefter hvidløget et seriøst og velment KLASK ned i bordet. Så er fedene løsnet og du kan pille de tre, eller fire største.


Sæt nu en gryde på kogepladen på halv varme og knus ét fed ned i den:



Imens det stakkels hvidløg ligger og luner...IKKE bruner, så åbner vi dåserne med den vigtigste del af retten:




Og det SKAL være Heinz, det kan slet ikke diskuteres. Ikke no't med Beuvais pose eller pulversuppe, ikke noget med fancy-wancy færdig Knorr stads.
NO, no... Heinz, Heinz, HEINZ!

Godtså... så fik vi det på plads.

Tomatsuppen (fra Heinz) hældes op i gryden, over det knuste hvidløg, lisåsnart køkkenet begynder at dufte italiensk "You'll know it, when you smell it".

Så står gryden ellers dér og luner, og så må du gerne knuse de restende 2, eller 3 fed deri og lige røre lidt.



Imens, så åbner vi lige den her:




Mens vi smager på den, og tomatsuppen (fra Heinz) luner, kan vi så lige kigge lidt på, hvad vi ellers IKKE skal bruge:





Ja.. Man skal passe på, med de der planter. De hører ikke hjemme i ungkarleretter, med mindre de er indeni en Dobbelt Whopper Cheeeeeezzze, nede fra BK i udkanten af 6760... dér.


Nå, men nu skal vi videre, for tomatsuppen (fra Heinz) er jo ved at være lun.

Vi skal nu bruge følgende.

Masser af revet ost:



Og pasta i rigelige mængder pr. person:




Her bruger vi spiraler, men Penne eller almindelig Spaghetti er osse i orden. Pastaskruer er ikke OK, det er en misforstået pastasort, som aldrig bliver gennemkogt i midten, uden at resten bliver til snasket pladder, og det minder også for meget om rigtig dårlig millionbøf med skruer på junior-spejderlejer... eech!
Så, fy fy, til dem.

Vi skal osse være lidt fine på den, så vi skal bruge en ordentlig olie:



Vi hælder nu vand i en gryde:



..WHAT!!?
Det dér, der er sq da en ksserolle, dur'r ikke... NY, tak!



Nej, nej, nej, nej, NEJ!... jeg sagde en g-r-y-d-e, ikke et fingerbøl, vel?
Det er jo herremad det her... om igen, tak!



Yes, Sir, now we're talking! Dét er en ordentlig gryde, vi kigger lige ned i den:





Minimun seks liter-gryde, for pasta skal spilkoge, ikke simre, for så klistrer den.

Op i gryden med vandet, og så hælder vi, gavmildt, nogle skefulde olio i vandet, sætter kogepladen på max, rører lidt i gryden med tomatsuppen (fra Heinz) og åbner een mere af dem her:



Ja, det er da tiltrængt, og vi har nu osse tid til den, for nu skal vandet koge, der skal salt i når det koger og pastaen skal i.

Pastaen koges som det nu anbefales/ønskes, så den er al dente og samtidig er tomatsuppen (fra Heinz) klar.


Server i lag:

Nederst en stor dyb tallerken.
Et lag bunddækkende pasta.
et lag revet ost.
et lag pasta mere.
et lag ost mere, og hvis der er plads, et lag pasta mere.

Hæld derefter tomatsuppen(fra Heinz)over så den siiiver ned gennem lagene og smelter osten på sin vej.

Pynt med kværnet pebber og...

Velbekomme.