Sådan starter mange eventyr. Men, dette er ikke, som sådan, et eventyr men blot endnu en gårdhavefortælling i ord og billeder.
Jeg vil her vise hvordan vores gårdhave har udviklet sig, og stadig udvilker sig, siden vi flyttede ind den 1. februar 2009.
Så altså:
Der var engang, hvor vores gårdhaves indgangsparti så sådan her ud.
Og der var engang hvor der mest var fliser over det hele:
Og der var engang, hvor Fru Andresen i samarbejde med mor/svigermor startede på et indledene gårdhavedesign med lidt eksperimenterende potter & planter & placeringer:
Stille og roligt har vi i efterår 2009, samt forår og sommer gået og udført små eksperimenter med bede og huller og pergolaer og fundet frem til de forskellige slags planter vi vil have. Planter der slynger, kryber og kravler, synes at være vores foretrukne. Ja, og så roser.
Jeg har selv involveret mig en del i belysningsafdelingen. Det skulle passe i stil og også gerne være miljøvenligt. Ved hjælp af 2 sensorer, samt sparepærer og lamper i "Ribelook", er det lykkedes at lave en belysning der dækker hele gården, og som i alt bruger under 40 watt!!
Men, så blev det vinter. Brrrrrrr. Men den havde nu sine kønne sider:
FAST FORWARD... Sensommer 2010:
Vi har nusset og pusset og gravet og plantet og flyttet frem og flyttet tilbage. Som premie har planterne bare groet og groet og krøbet og kravlet og snoet. Lise har lavet en masse sjove ansigter på sten, og de titter frem over alt, sammen med en sød lille "and"resen, som vidst nok mest er en kylling, men lad nu det ligge.
Den opmærksomme læser vil have bemærket, at min kjære lygtepæl ikke "er mere".
Den måtte lade livet i blæsevejr, så den er nu blevet gjort kortere og er bygget om til en bedlampe i stedet.
SVIGERFAR.
Altså Lises far sendte os et postkort, indeholdende en gave, som skulle gå hen og blive årets krone på værket: Han, og hans Bente opfyldte vores store ønske om at få et ordentligt indgangsparti, og det tog da osse kun cirka 10 minutter, så lå bestillingen på en havelåge nede hos Silvan.
Her er den lige ankommet:
Her har jeg fået sat det første led op:
Så skulle der graves ud til stolpen til de to andre led. Easy peasy tænkte jeg, blot en meter ned, og så er den ged barberet. Men nej... der var kun 10 centimeter jord, resten af vejen ned var der gamle murbrokker, cementstykker og store sten. Men det gik, og stolpen kom i jorden, sammen med 100 Kilo cement, kyndigt bestyret og støbt af svigerfar, som engang har været murer:
Netop som vi næsten var færdige kom regnen, og Lise kom med parasollen, så vi ikke blev alt for våde:
Og nu, hvor det hele har stået og tørret i 7 dage, og hvor alle understøttelser er pillet ned, og hvor der er kommet en sprit-ny postkasse på, er vi alle morderligt stolte af projektet:
Så, nu er der bare tilbage at smække benene op, slappe af og nyde sommerens indsats's resultat.
Aber wo ist dein Gartenzwerg??? spørger nu alle som een.
Hæ hæ... han er da lige her. Solcelledrevet og det hele du!
Tak, fordi du kiggede med.
Boa
