mandag den 11. oktober 2010

"Er der nogen, der vil adoptere mig?"

UPDATE!

Dejlige søde, bløde, sjove Fiffi er blevet adopteret, og flytter den 2. januar 2011 til Skive, hvor hun skal bo hos sin nye "mor" og en legesyg labrador. Der er masser af gåture, nusseture, pjat & leg og soven i sofaer i vente til den lille heldige dame.

Boa




Hej alle læsere!

Denne unge dame, hedder Lucia, men kaldes Fiffi (Dong Jørgensen)

Vi har hende i pleje her i Ribe, på vegne af Galgoforeningen, hvor vi fik vores dejlige hund, Peugeot, fra.
Fiffi, savner en ny sød familie, som vil adoptere hende.

Fiffi er en skøn, bedårende, dejlig, kælen, legesyg, social, lækker hund.

Lidt større end en gravhund, men med en selvtillid som en tigers, de skønneste øjne og de fineste små tænder, akkompagneret at nogle enormt store poter.



Fiffi er en meget klog lille vovse og vi tror, hun kan lære en masse ting, hvis man øver lidt med hende. F.eks så fes "sit" ret hurtigt ind på lystavlen (for så får man godbidder).


Baggrund:

Fiffi er kommet til Danmark, fra et internat i Spanien.

Når man får en hund, fra et internat, får man en hund, som sjældent har oplevet ægte tryghed og sikkerhed, eller en hund, som er blevet forladt af sine ejere.

I sådan en hund, får man den mest hengivne ven man kan ønske sig. De hunde, som er blevet reddet fra forfærdelige skæbner, higer efter kærlighed og tryghed, og får man en spansk hund, får man en ven for livet.


Fiffi er rigtig god sammen med mennesker, og hun elsker at lege med andre hunde. Hun har en tendens til at ville knurre sig til kærlighed, hvis der er andre hunde at konkurrere med, og hun kan være noget bestemt overfor hunde som er mindre end hende selv, især andre hunhunde.

Sætter man hende derimod sammen med en større hund, så falder hun hurtigt ind i rangordenen og er meget omgængelig.

Vi har oplevet hende som utroligt charmerende, elsker at ligge i arm eller på skødet. Hun kommer glad, når man kalder og hun kan luftes uden snor, uden at hun stikker af. Fiffi er ikke 100% stueren endnu, men det går stille og roligt fremad, og sætningen "skal I med ud å' tiss" kender hun ganske udemærket.


Fiffi knytter sig hurtigt til sine mennesker og er bare åh! så bedårende. Genert er ikke et ord hun kender til.



Fiffi er ikke testet sammen med katte, eller små børn.

Er du interesseret i at høre om hvordan man adopterer Fiffi, kan du kontakte Martine fra Galgoforeningen på martine@galgo-sos.dk



Her er lidt flere billeder:
































Tak, fordi du læste med.

Boa