torsdag den 1. juli 2010
søndag den 20. juni 2010
Ungkarlemad, som resten af familien osse ka' li'
Nogle gange, så har man bare lyst til noget ikke-så-sund-mad.
Så er det jo genialt, at man kan lave en hurtig ret som resten af familien osse ka' li:
Idag skal vi - i ord og billeder - lave tomatsuppe som-at-der-er-god-mod: Tømmermænd, dårligt humør, eller bare sult som skal stilles i en fart, med rigelige mængder hurtig (ikke nødvendigvis sund) energi.
Det hele starter med sådan en fætter her:
Ja, et hvidløg.
Pil det mest løse af det yderste hvide fnas af, og giv derefter hvidløget et seriøst og velment KLASK ned i bordet. Så er fedene løsnet og du kan pille de tre, eller fire største.
Sæt nu en gryde på kogepladen på halv varme og knus ét fed ned i den:
Imens det stakkels hvidløg ligger og luner...IKKE bruner, så åbner vi dåserne med den vigtigste del af retten:
Og det SKAL være Heinz, det kan slet ikke diskuteres. Ikke no't med Beuvais pose eller pulversuppe, ikke noget med fancy-wancy færdig Knorr stads.
NO, no... Heinz, Heinz, HEINZ!
Godtså... så fik vi det på plads.
Tomatsuppen (fra Heinz) hældes op i gryden, over det knuste hvidløg, lisåsnart køkkenet begynder at dufte italiensk "You'll know it, when you smell it".
Så står gryden ellers dér og luner, og så må du gerne knuse de restende 2, eller 3 fed deri og lige røre lidt.
Imens, så åbner vi lige den her:
Mens vi smager på den, og tomatsuppen (fra Heinz) luner, kan vi så lige kigge lidt på, hvad vi ellers IKKE skal bruge:
Ja.. Man skal passe på, med de der planter. De hører ikke hjemme i ungkarleretter, med mindre de er indeni en Dobbelt Whopper Cheeeeeezzze, nede fra BK i udkanten af 6760... dér.
Nå, men nu skal vi videre, for tomatsuppen (fra Heinz) er jo ved at være lun.
Vi skal nu bruge følgende.
Masser af revet ost:
Og pasta i rigelige mængder pr. person:
Her bruger vi spiraler, men Penne eller almindelig Spaghetti er osse i orden. Pastaskruer er ikke OK, det er en misforstået pastasort, som aldrig bliver gennemkogt i midten, uden at resten bliver til snasket pladder, og det minder også for meget om rigtig dårlig millionbøf med skruer på junior-spejderlejer... eech!
Så, fy fy, til dem.
Vi skal osse være lidt fine på den, så vi skal bruge en ordentlig olie:
Vi hælder nu vand i en gryde:
..WHAT!!?
Det dér, der er sq da en ksserolle, dur'r ikke... NY, tak!
Nej, nej, nej, nej, NEJ!... jeg sagde en g-r-y-d-e, ikke et fingerbøl, vel?
Det er jo herremad det her... om igen, tak!
Yes, Sir, now we're talking! Dét er en ordentlig gryde, vi kigger lige ned i den:
Minimun seks liter-gryde, for pasta skal spilkoge, ikke simre, for så klistrer den.
Op i gryden med vandet, og så hælder vi, gavmildt, nogle skefulde olio i vandet, sætter kogepladen på max, rører lidt i gryden med tomatsuppen (fra Heinz) og åbner een mere af dem her:
Ja, det er da tiltrængt, og vi har nu osse tid til den, for nu skal vandet koge, der skal salt i når det koger og pastaen skal i.
Pastaen koges som det nu anbefales/ønskes, så den er al dente og samtidig er tomatsuppen (fra Heinz) klar.
Server i lag:
Nederst en stor dyb tallerken.
Et lag bunddækkende pasta.
et lag revet ost.
et lag pasta mere.
et lag ost mere, og hvis der er plads, et lag pasta mere.
Hæld derefter tomatsuppen(fra Heinz)over så den siiiver ned gennem lagene og smelter osten på sin vej.
Pynt med kværnet pebber og...
Velbekomme.
Så er det jo genialt, at man kan lave en hurtig ret som resten af familien osse ka' li:
Idag skal vi - i ord og billeder - lave tomatsuppe som-at-der-er-god-mod: Tømmermænd, dårligt humør, eller bare sult som skal stilles i en fart, med rigelige mængder hurtig (ikke nødvendigvis sund) energi.
Det hele starter med sådan en fætter her:
Ja, et hvidløg.
Pil det mest løse af det yderste hvide fnas af, og giv derefter hvidløget et seriøst og velment KLASK ned i bordet. Så er fedene løsnet og du kan pille de tre, eller fire største.
Sæt nu en gryde på kogepladen på halv varme og knus ét fed ned i den:
Imens det stakkels hvidløg ligger og luner...IKKE bruner, så åbner vi dåserne med den vigtigste del af retten:
Og det SKAL være Heinz, det kan slet ikke diskuteres. Ikke no't med Beuvais pose eller pulversuppe, ikke noget med fancy-wancy færdig Knorr stads.
NO, no... Heinz, Heinz, HEINZ!
Godtså... så fik vi det på plads.
Tomatsuppen (fra Heinz) hældes op i gryden, over det knuste hvidløg, lisåsnart køkkenet begynder at dufte italiensk "You'll know it, when you smell it".
Så står gryden ellers dér og luner, og så må du gerne knuse de restende 2, eller 3 fed deri og lige røre lidt.
Imens, så åbner vi lige den her:
Mens vi smager på den, og tomatsuppen (fra Heinz) luner, kan vi så lige kigge lidt på, hvad vi ellers IKKE skal bruge:
Ja.. Man skal passe på, med de der planter. De hører ikke hjemme i ungkarleretter, med mindre de er indeni en Dobbelt Whopper Cheeeeeezzze, nede fra BK i udkanten af 6760... dér.
Nå, men nu skal vi videre, for tomatsuppen (fra Heinz) er jo ved at være lun.
Vi skal nu bruge følgende.
Masser af revet ost:
Og pasta i rigelige mængder pr. person:
Her bruger vi spiraler, men Penne eller almindelig Spaghetti er osse i orden. Pastaskruer er ikke OK, det er en misforstået pastasort, som aldrig bliver gennemkogt i midten, uden at resten bliver til snasket pladder, og det minder også for meget om rigtig dårlig millionbøf med skruer på junior-spejderlejer... eech!
Så, fy fy, til dem.
Vi skal osse være lidt fine på den, så vi skal bruge en ordentlig olie:
Vi hælder nu vand i en gryde:
..WHAT!!?
Det dér, der er sq da en ksserolle, dur'r ikke... NY, tak!
Nej, nej, nej, nej, NEJ!... jeg sagde en g-r-y-d-e, ikke et fingerbøl, vel?
Det er jo herremad det her... om igen, tak!
Yes, Sir, now we're talking! Dét er en ordentlig gryde, vi kigger lige ned i den:
Minimun seks liter-gryde, for pasta skal spilkoge, ikke simre, for så klistrer den.
Op i gryden med vandet, og så hælder vi, gavmildt, nogle skefulde olio i vandet, sætter kogepladen på max, rører lidt i gryden med tomatsuppen (fra Heinz) og åbner een mere af dem her:
Ja, det er da tiltrængt, og vi har nu osse tid til den, for nu skal vandet koge, der skal salt i når det koger og pastaen skal i.
Pastaen koges som det nu anbefales/ønskes, så den er al dente og samtidig er tomatsuppen (fra Heinz) klar.
Server i lag:
Nederst en stor dyb tallerken.
Et lag bunddækkende pasta.
et lag revet ost.
et lag pasta mere.
et lag ost mere, og hvis der er plads, et lag pasta mere.
Hæld derefter tomatsuppen(fra Heinz)over så den siiiver ned gennem lagene og smelter osten på sin vej.
Pynt med kværnet pebber og...
Velbekomme.
fredag den 28. maj 2010
Brev til vennerne, fra en glad Spansk hund i Ribe
En kærlig hilsen efter 6 måneder i Ribe, fra Peugeot.
Hej, alle Galgo-SOS venner!
Nu har jeg boet hos min nye familie i Ribe i et halvt år og nu vil jeg gerne fortælle hvordan jeg har det her.
Vinteren, med den underlige hvide sne er ovre, og mine mennesker er begyndt at bruge mere tid nede i vores store baggård. De laver blomsterbede og planter blomster og sætter hegn op, og jeg hjælper dem med det hele. Jeg kan selv regne ud hvad jeg skal hjælpe med, så da jeg så, at de gravede et kæmpe stort hul, hjalp jeg til. Jeg er rigtig go’ til at grave, og jeg hjælper mine mennesker med at grave hver dag. Men jeg kan ikke rigtigt forstå hvorfor de bliver sure, for de gør det jo også selv. Mystisk!
De er nu meget underlige, nogle gange.
De har også sat et fint hegn op i gården. Jeg tror det er for at der ikke skal komme nogen og tage mig. Nogle gange, når de glemmer at sætte hegnet for, så går jeg en lille tur for at se om der er nogle farlige mennesker som jeg kan gø efter. For det er jeg nemlig god til. Men der er ikke rigtigt nogen, så jeg går en lille tur hen på hjørnet til burgerbaren, som hedder Bøffen. Nøøøjjjhh, hvor der dufter godt derinde fra!. Men så kommer mor, eller far løbende og siger at jeg skal gå hjem igen… æv!
Hi Hi så kan jeg jo bare gø, når der kommer gæster i stedet for. Da jeg flyttede ind, var jeg ikke så god til det, og mit ”VOV!”, lød mere som et ”Vif, host host” Men nu har jeg øvet mig og kan både sige ”VOV”, og ”VUF-VUF” og jeg kan næsten også knurre, men det bliver jeg nu nok aldrig rigtig god til, fordi jeg har den skade på halsen, nede fra Spanien af. Men jeg må alligevel heller ikke knurre for far og mor, til gengæld bliver de helt vildt stolte når jeg Vov’er og Vuffer, og så får jeg ros og klap. Hurra!
Mine mennesker er næsten lige så gode til at sove som jeg er, men for at jeg kan få sovet nok, så sover de i to-hold skift. På den måde kan jeg sove hos drengen om natten, og når han står op, så kommer far hjem fra arbejde, tager mig med ud og tisse, og så kan jeg sove hele dagen på hans mave. Når så far er færdig med at sove, så kommer mor hjem, og så må jeg gerne sove en time sammen med hende inden vi skal spise aftensmad… jeg synes godt nok Danmark er genialt!
I januar var jeg helt vildt meget til dyrlæge, hun er godt nok meget sød. Hos hende må man også gerne sove. Men man skal liiige passe lidt på, derude, for første gang jeg sov hos dyrlægen, vågnede jeg op og manglede en klo, og anden gang jeg sov hos hende vågnede jeg op og manglede mine to fortænder. Det var lidt træls, men til gengæld siger mor, at jeg ikke længere har dårlig ånde, så det er nok meget godt alligevel.
Jeg er stadig en smule bange for menneskernes ansigter. Nu tør jeg godt at de lægger hovedet ned til mig, men jeg tør altså ikke helt at sætte min snude mod deres snuder, men jeg bliver øvet i det, ved at de lægger godbidder på deres næser. Så tør jeg godt, men ikke for længe.
Nå, men nu skal jeg altså lige hen og sove den sidste time, inden vi skal se fjernsyn og ligge i en stor bunke i sofaen alle sammen.
Kærlig hilsen
Peugeot Bodeguero
Ribe
Dinamarka
Hej, alle Galgo-SOS venner!
Nu har jeg boet hos min nye familie i Ribe i et halvt år og nu vil jeg gerne fortælle hvordan jeg har det her.
Vinteren, med den underlige hvide sne er ovre, og mine mennesker er begyndt at bruge mere tid nede i vores store baggård. De laver blomsterbede og planter blomster og sætter hegn op, og jeg hjælper dem med det hele. Jeg kan selv regne ud hvad jeg skal hjælpe med, så da jeg så, at de gravede et kæmpe stort hul, hjalp jeg til. Jeg er rigtig go’ til at grave, og jeg hjælper mine mennesker med at grave hver dag. Men jeg kan ikke rigtigt forstå hvorfor de bliver sure, for de gør det jo også selv. Mystisk!
De er nu meget underlige, nogle gange.
De har også sat et fint hegn op i gården. Jeg tror det er for at der ikke skal komme nogen og tage mig. Nogle gange, når de glemmer at sætte hegnet for, så går jeg en lille tur for at se om der er nogle farlige mennesker som jeg kan gø efter. For det er jeg nemlig god til. Men der er ikke rigtigt nogen, så jeg går en lille tur hen på hjørnet til burgerbaren, som hedder Bøffen. Nøøøjjjhh, hvor der dufter godt derinde fra!. Men så kommer mor, eller far løbende og siger at jeg skal gå hjem igen… æv!
Hi Hi så kan jeg jo bare gø, når der kommer gæster i stedet for. Da jeg flyttede ind, var jeg ikke så god til det, og mit ”VOV!”, lød mere som et ”Vif, host host” Men nu har jeg øvet mig og kan både sige ”VOV”, og ”VUF-VUF” og jeg kan næsten også knurre, men det bliver jeg nu nok aldrig rigtig god til, fordi jeg har den skade på halsen, nede fra Spanien af. Men jeg må alligevel heller ikke knurre for far og mor, til gengæld bliver de helt vildt stolte når jeg Vov’er og Vuffer, og så får jeg ros og klap. Hurra!
Mine mennesker er næsten lige så gode til at sove som jeg er, men for at jeg kan få sovet nok, så sover de i to-hold skift. På den måde kan jeg sove hos drengen om natten, og når han står op, så kommer far hjem fra arbejde, tager mig med ud og tisse, og så kan jeg sove hele dagen på hans mave. Når så far er færdig med at sove, så kommer mor hjem, og så må jeg gerne sove en time sammen med hende inden vi skal spise aftensmad… jeg synes godt nok Danmark er genialt!
I januar var jeg helt vildt meget til dyrlæge, hun er godt nok meget sød. Hos hende må man også gerne sove. Men man skal liiige passe lidt på, derude, for første gang jeg sov hos dyrlægen, vågnede jeg op og manglede en klo, og anden gang jeg sov hos hende vågnede jeg op og manglede mine to fortænder. Det var lidt træls, men til gengæld siger mor, at jeg ikke længere har dårlig ånde, så det er nok meget godt alligevel.
Jeg er stadig en smule bange for menneskernes ansigter. Nu tør jeg godt at de lægger hovedet ned til mig, men jeg tør altså ikke helt at sætte min snude mod deres snuder, men jeg bliver øvet i det, ved at de lægger godbidder på deres næser. Så tør jeg godt, men ikke for længe.
Nå, men nu skal jeg altså lige hen og sove den sidste time, inden vi skal se fjernsyn og ligge i en stor bunke i sofaen alle sammen.
Kærlig hilsen
Peugeot Bodeguero
Ribe
Dinamarka
Abonner på:
Opslag (Atom)
