mandag den 1. marts 2010

Hvis man slet ikke kan få sne nok

Så kan man altid ta´en uge til Norvø.

Johan & Jeg er i Skeikampen i Gausdal for at stå på snowboard (Johan) og ski (mig)... den største udfordring på førstedagen var dog at finde håndvasken på vores hotelværelse... det lykkedes dog til sidst:

















lørdag den 6. februar 2010

Dansk Melodi Grand-Prix 2010

Jeg sidder lige her i hyggeligt lag, med Konen, veninden og tre(!) hunde.

Bordet er dækket med Marabou.chokolade og 80'erdrikken af dem alle... Malibou + cola.

Forventningerne var høje, den musikalske kvalitet er høj og afvikling og scenografi er SÅ flot.
Men endnu engang er jeg nødt til at harcellere over afstemningssystemet: halvdelen af stemmerne af professionelle, som Bent Fabric, een af de cooleste gran old men i brancen, og halvdelen af stemmerne er så seernes ansvar.

Det er HER min kæde falder af.
TÆNK at DR bliver ved med at lave det stunt, SAMTIDIG med, at de har som slogan at, i år VIL vi vinde det internationale.

For hvad sker der?

Der sker præcist den same katastrofe som der sker hvert evigt eneste år:
Nemlig at "folket" stemmer med alt andet end ørerne.

I skrivende stund er man igang med 1. semifinale og hvem har "man" stemt ind??

Og Folket svarer, mens de lægger deres Nokia'er og Eriksson'er og Samsunger tilbage på bordet ved siden af Det Fine Kaffestel og Kafen Wollf's vanillekranse:

"Vi smssede da på Silas, for han er var så'n en god danser på den der anden kanal... var det ikke på TV3?"

"Vi Smssese da til ham der fra Rusland, N'evergreen for DET er en tossi go schlager, det lyder præcist som henne i Tyskland når vi er på Harzen-camping, nede på fastliggerpladsen.og hendes kjole var pæn".

"Ja men vi smssede da på Simone for hun ER så køn og hvor er det flot at hun osse kan synge voksensange".

"Vi sendte vores sms til Bryan Rice, for han er så pææææææhhhhn og det var da synd at han blev så våd".

OH MY F***** GOD!

Var der ikke nogen der lagde mærke til, at Silas sang PIV hamrende falsk?

Var der ikke nogen der, som jeg, syntes at N'evergreen så ud som om han havde fået lidt for meget at ryge inden han gik på scenen og at tysk schlager er død?

Var der slet ikke nogen der synes, at Simones sang var et Nicole-plagiat?

Var der slet ikke nogen der synes at Bryan Rice bare var mere af samme skuffe & total ligegyldig?

Er der slet, slet ikke nogen der har overvejet, at man måske skulle flytte nogen grænser lidt, og måske bare PRØVE på at huske hvilke stilarter der har vundet det internationale de seneste år?

Og hvoffer HULEN er der ikke blads til et velsammenskruet rock(agtigt) nummer som Gloria, som både var enkelt og dygtigt skruet sammen, samt afleveret i meget sikker og overskudsagtig stil?


..."Hvad er det du siger Boa?"

..."Jeg siger blot det jeg har sagt i mange år: ..... hvis man vil noget seriøst med grandprix og i øvrigt osse vild med dans og mange andre konkurrencer... så må man IKKE lade Folket stemme.

Bevares, det er en folkelig sag, men Folket stemmer, efter min mening, af alle de forkerte grunde, og de eneste der vinder på sms'afstemninger, det er TVstationernes bankbøger.

Grrrrrrrrr!

Boa

onsdag den 30. december 2009

Nytårshilsen fra en lille hund.




I forbindelse med adoptionen af vores hund, Peugeot, via Galgo-SOS (foreningen for galgoer i nød), vil foreningens formand, Martine, gerne høre lidt nyt om hundene fra tid til anden.

Fru Andresen har forfattet det følgende brev, på vegne af Peugeot (hunden) og jeg synes det var så fint, at det skal udgives her:



Hej Martine

Ja nu har jeg så været hos min nye familie i en måned, så nu er det tid til en lille hilsen.
Nøj hvor er der sket meget nyt for lille mig.

Jeg har jo fået en fin sele og min mor og far vil gerne gå ture med mig.
Men det der med at tisse m.m. det gør jeg altså ikke når jeg går i snor, det vil jeg meget hellere gøre når jeg går fri i gården.
Jeg kan bestemt ikke lide regnvejr, men mor og far siger at jeg skal ud, så jeg lunter meget stille og kan jeg se mit snit til det, løber jeg ind, alt hvad jeg kan og gemmer mig!

Maden er fantastisk. Hver aften når menneskerne har spist, så får Scooby og jeg en lille tallerken med en smagsprøve......mums det er godt.
Specielt det de kalder risengrød, det er jeg vild med. Kan jeg se mit snit til det, stjæler jeg Scoobys portion. Nogen gange lykkes det, andre gange bliver jeg opdaget....øv!

Vi har en hyggelig lille morgenrutine. Når vi har været ude og tisse er det spegepølsetid. Det er fordi at Scooby skal have sit gigtmedicin og så er jeg så heldig at jeg også får et stykke spegepølse. Jeg prøver nogen gange at sluge mit eget stykke og så stjæle Scoobys, men så bliver
mor lidt morgensur...

Jeg troede ikke at der fandtes så mange tyggeben. De er over det hele!
Scooby tror at den ejer dem alle sammen. Men jeg har fundet ud af, at jeg kan snuppe et fra den og så løber jeg alt, hvad jeg kan. Scooby drøner efter mig og vi har det vildt sjovt.



I det hele taget leger jeg rigtig meget. Pludselig får jeg sådan en lyst til at fjolle, så er det godt at jeg har min bamse, den får en ordentlig rusketur og kan jeg lokke nogen til at tage den, er det vildt sjovt.


Forleden kom jeg til at tage mors hjemmesko, den smagte godt.
Men da hun opdagede det, blev hun lidt stram i masken og hun sagde "fy".
Men jeg er jo en lille drillepind, så 5 minutter senere, snuppede jeg den igen, men denne gang blev jeg opdaget med det samme...pis!

For ikke så længe siden oplevede jeg noget meget mærkeligt.
Da jeg om morgenen kom ud var der helt hvidt. Mine fødder sank ned i det hvide og det var noget koldt noget for fødderne. Jeg undersøgte det længe, før jeg var helt tryg ved det.
Senere på dagen gik vi en tur og da jeg fik lov til at løbe løs, fandt jeg ud af, at det faktik er meget spændende at snuse og løbe rundt i sneen.




Jeg er stadig lidt nervøs, men har fundet ud af, at det er her jeg har det godt. Jeg er også blevet lidt af en vagthund. Når far kommer hjem fra arbejde midt om natten, så knurrer jeg lidt efter ham, bare for at passe på mor, men det vil de altså ikke have at jeg gør, så jeg må hellere til at lære, at det må jeg ikke.


Juleaften skulle Scooby og jeg passes. Vi skulle ud til én de kalder mobsepigen og hendes mor. Det er lidt af en skrap lille dame. Hendes kødben skal man ikke tage!
Da mor og far kørte blev jeg ked af det. Jeg græd en times tid, men så fandt jeg ud af, at der faktisk var helt godt ved vores barnepige.

Jeg er spændt på nytårsaften, for jeg kan ikke så godt lide det der skyderi. Når jeg hører skud, så gør jeg rigtig meget. Så det kan være, at jeg bliver meget hæs efter nytårsaften.

Det var vidst alt for nu.


Kan du have et godt nytår og så hører du mere fra mig i det nye år.

Mange hilsner fra
Peugeot