mandag den 30. juli 2007

Happy as a clam!



Jeg har tre fættre.




Faktisk har jeg 7... og 4 kusiner. Men der er tre, der har betydet mere for mig rent musikalsk, end de andre, og det er Ole, Kim & Palle fra Lolland.


Da jeg var en lille dreng, plejede vi at køre til Lolland i påskeferierne og bo hos dem og Moster Astrid & Onkel fritz.


Der var SÅ spændende på Lolland, lige udenfor Saxkøbing. De havde en kæmpe grund, med indtil flere haver, en fodboldbane og den årlige dille, som nogengange var fuglebure over hele huset, andre gange var det kattekilliger over alt og der var ALTID pandekager til en hel uges forbrug... der var meget af alting...og især musik. For Ole, Kim & Palle var jo lige en 8 - 12 år ældre end jeg, og så kunne de høre hitparade på tysk radio woooohh!!!



De tre drenge gik meget op i musik, som enhver rask teenager gjorde og gør, men de havde altså pladesamlinger...havde de så... kæææmpe store pladesamlinger og de eksisterer endnu...og de er ikke blevet mindre, og jeg vil altid påstå, at det var disse tre drenge, som vækkede min interesse for musik, som den er idag.



Det var hos dem jeg lærte at der var noget i 70'erne der hed Slade, Sweet, Suzy Q, Mud, Pink Floyd, Deep Purple, og senere, i 80'erne var det ABC - Haircut 100 - Visage - Human League, Depeche mode, Adam Ant.... jojo..man er skam godt opdraget!



Se, nu vidste jeg jo ikke altid hvad det var jeg hørte...men kun at det var godt, og mange år senere opdager jeg så - på Glamrock 70'er festival i Esbjerg at alle ovennævnte glam navne var dem jeg havde sunget med på som lille... Alle de sange fættrene havde indspillet på casettebånd til lille mig og sendt til Struer med indtalte kommentarer, stod dér..lyslevede og højtspillende og overfede. Ttalk about a moment of revelation.. hihi.



Der er specielt to ting som har klæbet sig fast i min hukommelse. Den ene er den påske hvor Kim lige havde fået In the Air Tonight med Phill Collins.

DAMN den hørte vi bare igen og igen.. ba-da ba-ad ba-da ba-da ba-da slam-slam..o.s.v. -kan du høre trommerne for dig?

Jeg anede ikke hvem manden var, men jeg var solgt til stanglakrids over den trommerundgang - og det var resten af Verden jo oss...



Den anden store ting er noget helt specielt.


Jeff Wayne's Musical Version of The War Of The Worlds.


Den kom i 1978, så jeg var 10 år gammel og fattede ikke et klap på engelsk...men MUSIKKEN! hold da helt kaje hvor var den fed!... Det er et dobbeltalbum hvor Klodernes kamp, af H.G. Wells er lavet som en slags musical, med Richard Burton som fortæller og med kendte sangere som bl.a. Julie Covington, Davis Essex, og Phil-fucking-Lynott synger forskellige roller fra bogen.
Jeg sad inde på Fætter Kim's værelse (tror jeg nok det var) det meste af påsken og hørte de plader. Igen og igen og igen og... totalt fortabt i lyduniverset af lydeffekter, synthezisers, tale, sang og fede trommer og stemningsbilleder i mit hoved....
Jeg fik den med på casettebånd og jeg hørte den musik stort set dagligt i årevis (Bare spørg min mor...hun kan bekræfte det)



10 år senere (1988)
Fik jeg faktisk endelig pladerne i gave, så nu var jeg den lykkelige ejer af værket i sin originale udførelse og i en betydeligt bedre lydkvalitet...nu kunne man høre hvad der blev sagt og sunget og mit engelste var jo selvfølgelig nu så godt, at jeg forstod handlingen såvel som musikken..... Nøjh de plader er godtnok osse blevet spillet meget og respektfuldt på Beogram 8000'eren. Coveret er også en hel historie for sig...

Det indeholder nogle super fede illustrationer, om jeg brugte meget tid på at studere, dengang jeg ikke forstod engelsk... jeg vidste nok bare instinktivt at det her var en god historie og den blev da oss een af grundende til, at jeg er den sci-fi nørd, som jeg nu er idag, og nok også een af grundende til at jeg er blevet lydefffektredigeringsspecialist når det kommer til stykket.


20 år senere... (næsten... 2007)

Min lillebror videresendte en mail fra een af hans folkeskoleklassekammerater, som spurgte "om hans bror"... ja det er jo så mig... "stadig havde War of the Worlds på bånd, fordi hans eget var slidt ned".. det blev til en hyggelig mailudvæksling med klassekammeraten og en beklagese fra mig om, "at jeg kun har LP'erne, og at der endda er en lillebitte ridse i een af dem, men at han da kunne tjekke stereostudiet og se om de kunne skaffe dem i CD versionen."



..det gjorde jeg så også selv, inspireret af samtalen og af et dybtfølt ønske om at EJE, for en uges tid siden...og beklager..totalt udgået var beskeden.



"Bah Humbug!" tænkte jeg... "Amazon er min ven"... og sandelig: http://www.amazon.co.uk/ , som jeg har handlet hos før, havde den... både nye og brugte og remasterede og på DVD og i 5.1 og på Super Audio Cd og i samlerboxe ogjegskalkommeefterdig... så den blev bestilt, ordren belv bekræftet og IDAG KOM DEN! WEEEEEEHHHHH!!
Og jeg er alene hjemme og sidder og skriver dette indlæg mens Beo 1'en og Tannoy-sub'en får alt hvad den kan trække... jeg vil nærmest påstå, at overgangen fra vinyl til CD, er næsten lige så stor som den daværende overgang fra cassettebånd til vinyl..feeeeeeeeedt!


...kan ikke helt lyve mig udenom, at der knibes en lille nostalgisk glædeståre over genhøret.. snøøøft... (godt man er alene hjemme ;)




Thankyou Amazon.co.uk



og ISÆR: tak Ole, Kim & Palle!



Boa


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Stort Bo - go' historie :-)

Anonym sagde ...

Skide god historie. Musik ER stort!;-)