En lydmand på tourné med Den Fyske Opera.
Nogle gange så falder der opgaver og jobs ned i min turban, som jeg aldrig havde drømt om. Senest var ved afslutningen af forestillingen "MODELLEN" for OIM.
En dag i køkkenet på eaterhuset i Odense kom Jesper Buhl, manden med den behagelige og dybe stemme og spurgte om jeg kunne tænke mig at komme med på tourne.
"På en OPERA??????"
"Ja, hvis du da ikke er optaget af noget andet, så kan vi godt bruge en lysmand."
"Mnjøehh, jeg er jo ikke lysmand og har ikk' en ski' forstand på det, så dér må jeg desværre sigt tak for tilbuddet, men melde pas"
...Opreachefen var af den opfatelse, at jeg som teatertekniker var så'n l idt all-round orienteret, men jeg har jo netop valgt at specialicere mig i lyd, af både personlig interesse og efterhånden også af faglige og job-politiske grunde.... men det er en helt anden snak.
Anyway, efter et par dages betænkningstid mødte jeg igen oprachefen i køkenet, og foreslog ham, at hvis han kunne finde en lysmand, så stod jeg gerne til rådighed som roadie, slæber, praktisk gris, orkesterhyggeonkel m.m. og DET syntes han var så god en idé, at jeg blev hyret til jobbet:
Roadie for Den Fyske Opera, på tournéversionen af "Houdini den store" af (Erik Clausen himself) og Andy Pape.
Vi springer let og elegant hen over prøveforløbet op til tournéen og spoler frem til det første af de to spillejobs:
TØNDER KONCERT OG KULTURHUS:
Ankomst klokken 11 PRÆCIST og gode adgangsforhold. Dette skulle jo være som at klø sig i nakken tænkte vi så: Vi skal bare lige hænge et sort og et blåt tæpe op, stille 5 kasser på scenen, stille et orkester op og hænge 32 lamper op.
Så langt så godt, men inden vi havde set os om måtte der ringes efter en elektriker, for der var godtnok ikke liiiiiige strøm på motortrækkene, som er de stænger lamperne hænger i.
Elekrikkeren kom da oss hurtigt, og så ku' vi komme videre. Vi valgte at bruge de eksisterende elektriske installationer til lamperne, i stedet for at bruge vores egne, men det resulterede blot i, at det hele for det første var spejlvendt så lampe 8 hed 1 og så videre. Det problem blev så løst efter en del tænken, grublen, testen og forsøgen. Men da vi så kom til stik nummer 19......
ups.. der sad et klistermærke: VIRKER IKKE.
Så nu skulle vi BÅDE tænke baglæns og omvendt og så skulle vi osse huske at tænke +1 men allerede ved stik 20 var den gal igen.... ZAP!... der røg strømmen i vores dæmper (strømfordelerskab til lyset)... nå, videre til stik 21.. ZAP!..IGEN!... hmm.... så er det + 2 og stadig omvendt.... og så stik 22 ZAAAAAAP...... der røg hovedsikringn i huset.
Vel at mærke en fætter p´å 125 Ampere - til samenligning er sikringerne i dit bryggers på sølle 10 til 16 ampere.... Så'ne en fætter må man ikke skifte selv... så endnu et kald gik tl den lokale instalatør, som kom og sa' "Hwaaaaa? Hwa hår i lawn?"
"Ikk nåååååd" sa' vi så, "men jeres kabler du'r ikk!"
Nåh ja, det havde han jo hørt før, så han gav os strøm igen og så fortsatte vi ellers med vores eget strømtræk for resten af lyssætningens vedkommende.
Forestillingen gik over al forventning, ingen kommentarer dér og bagefter gik vi og pakkede ned bag fortrukne tæpper, for Erik Clausen skulle lige holde et foredrag på en times tid bagefter. Så, da han var færdig var vi det stort set også.
Lise og hendes mor var kørt til tønder for at se forstillingen, så da de to andre teknikere køørte tilbage til Odense, hoppede jeg blot i vores egen bil, og kørte med hjem til Ribe.
TO DAGE SENERE. KULTUR I FLENSBURG:
Guten højte løjte. Så skal der synges for det danske mindretal syd for grænsen.
Se, på sådan et stort, fint, og gammelt theater er der godt nok mere styr på sagerne.
Vi havde bedt om 2 mand til hjælp.... der stod OTTE... mindst.... både tysk og dansktalende, så den her forestilling blev stillet op i en gevaldig fart. Der blev både tid til Mac Donald's og shoppe efter god kaffe, så de rvar ikke noget at klage over dér.
Heller ikke de fysiske rammer fejlede noget. Salen havde hele 2 balkonner, og ligeledes var der to gallerier på scenen, hvilket vil sige to gangbroer oppe over scenen.
Der var godt nok laaaaangt ned:
For at give et indtryk af størrelseforholdet, så er det sorte bagtæppe, som går diagonalt med over billedet cirka 6 meter højt, målt fra gulvet. Billedet er taget fra 2. balkon, hvor jeg skulle op og rette lidt sideben (tæpper) og det er vel godt 2 meter oppe.. gyyys.
Alt i alt et super sted, og også den sidste aften for mit vedkommende på denne tour.
Vi overnatede på et hotel, som hedder Mercur. Meget pænt, meget rent, og god morgenmad.
I øvrigt så var det også en lærerig olevelse at tournere med et klassisk spillende orkester og operasangere..... jeg vil sige det sådan, at teknisk set er det stort set det samme, bortset fra, at der ikke er mikrofoner på sangerne, og socialt går det noget mere stille for sig, end jeg er vandt til når jeg har rock og eller musikteaterkasketten på.
Boa
