...en slags anmeldelse.
Jeg sad klar, vildt spændt kl 21 mandag aften, for at se premieren på programmet "Den vrede tømrer" på Kanal 5, og jeg gik edder spændt derfra en time senere.
Mage til stilforvirring skal man da godt nok lede længe efter.
Efter at have set trailere i laaaaang tid for programmet, så forventede jeg at se en slags nu-kommer-vi-og fixer-alt-det-fusk-du-har-lavet-program.... forhåbentligt med indlagte håndværkertips til de sultne han-seere....det er jo set før, og det er sjovt og hyggeligt, og tilnærmelsesvist informativt TV
Og hvad får man?
Hva, hva hva,hva?
Man får guhjælpemig et TUDEPROGRAM!
Hvaaaaaaaad????
Den havde jeg godtnok ikke lige set komme.
Man starter ellers ud i fin stil med at præsentere en ung familie, hvor farmand er rejsemontør og moar går derhjemme med børnene. De er flyttet i nyt hus for 5 måneder siden, og sidder fast i renoveringsprojekter til op over begge ører.
Og dér, hvor jeg nu forventer en døøøøgti håndværker med masser af tjuhej, fart, og troværdig viden om alt muligt, kommer der i stedet en bette, fesen fyr, med noget man har forsøgt at få til at ligne et MANDEskægstubbe design i ansigtet, masser af Dewalt værktøj i alle cuts og med en fistelstemme der SLET ikke får ham til at virke specielt vred.... nærmere lidt drenget og fornærmet ovet, at andre kan finde på selv at slå et søm i.
Bevares, han skælder da lidt ud over en manglende trappe...men det slår aldrig helt igennem.
Nå...men på med vanten, vi kigger hytten igennem, og SÅ går han ellers igang...... med at bestille en skovlfuld håndværkere og materialer så der kan blive udrettet noget.
Men istedet for selv at tage arbejdshandskerne på, så forvandler han sig GU' HJÆLPE MIG til en værktøjskasseopryddende parterapeut, og "zkal lizzom lære vorez ægtepar lizzom at komm'nikere bedre zammen ikåzze, for zå zkal det någ gå alzzammen.
SE! Hov?? nu blev det s'gu da lige til et program om parforhold med kommunikationsproblemer.
Og hvad får vi?
Ikke en snak om at skære i smig, eller om fugtspærrer, eller gode tips til hvordam man får et loft i vatter
No No!
Man får en hylende farmand med en smøg i kæften omme bag bræddeskuret, som bekender, at han ikke er så god til at overskue det hele... med håndværker der sidder og nikker som en anden Dr. Phil.
&
En hylende lillemor... nu i øvrigt pludselig med ny sorthåret frisure og ansigtspiercing...i køkkenet, som bekender at hun nu pludselig overvejer at smide manden ud fordi de ikke kan býgge et skab sammen... med håndværker der sidder og nikker som en anden Dr. Phil.
Nåh ja... og med Dewalt værktøj i baggrunden.
JEEEEZUZZZZ... aldrig har jeg følt mig så røvrendt før!
Jeg skal da lige love for at man har nytænkt her NOOOOOT:
Man laver et bygge-et-hjem-om-program med alle elementerne fra de andre programmer...
1) vi skal hjælpe nogen
2) vi bygger om for dem
3) vi får lidt tips
4) alle er glade når det overraskede resultat afsløres, og hvis det er XTREME makeover, så skal der osse tudes lidt (til sidst).
Men vi laver det sådan her i stedet... hæ hæ:
1) vi teaser for et håndværkerprogram
2) vi hjælper nogen...men MEST med at komme i tvivl om deres parforhold
3) vi gi'r SLET ikke nogen tips, men vi roder med deres ho'der så de kommer til at græde alligevel.
4) vi ved godt der ikke er så meget indhold, så vi laver hele tiden resuméer inde i programmet med tilbageblik fra for cirka 5 minutter siden, for så er de føste 20 minutter allerede gået, helt gratis.... og vi må gerne komme med samme resumé flere gange...evt blot lyddelen, over nogle "nye" dækbilleder....den skal de dumme seere nok æde råt.
5) alle skal tude HELE tiden.
Arrrrrrrrrghhhhh, si'r jeg bare.
Jeg tudede osse....men det var nu fordi mine tæ'r havde krampe af at krølle sig sammen.
Man tog et herreprogram, og fedtede for det kvindelige seer-segment.
Snyyyyd!
...........man er skuffet, og forbløffet....er man så.
Tak fordi du læste med
Boa
tirsdag den 25. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar