tirsdag den 1. december 2009

Lyset på Domkirken i Ribe...


...er jo helt fantastisk.

Som "nytilflyttet" fra Tangekvarteret i Ribe til en lelighed midt på Torvet, får jeg nu min første hele belysningssæson af Domkirken i Ribe.

Vi har sådan gået og glædet os til det, for det er et syn ud over det sædvanlige.
Mange kirker i Danmark er belyste i kortere eller længere perioder hvert år, og det gøres med varierende niveauer af succes.

På mine natlige køreture i det Syd & Sønderjyske ser jeg mange kirker som er belyste.
Det er smukt med en hvidkalket kirke med lys på. Men mange steder virker det nærmest som om man bare har været i Silvan og købe lidt byggelamper, for derefter at plante een på en pind på hver side af kirken, for så at tænde & gå hjem.

Resultat:

Man kan på flere kilometers afstand se et meget kraftigt lyshav, og den første tanke er, at "de har da vidst glemt at slukke for lamperne efter fodboldkampen".
Så kommer man rundt om hjørnet, ved kirken, og så ser man at det er den kirkelige belysning, der bestræber sig på, og har STORT held med, at få belyst enhver detalje på kirken. Men man kan også tydeligt se de fire eller flere lamper rundt om på kirkegården som står og lyser alting op omkring sig.

Jeg synes problemet er, at det er lyset der har overtaget hovedrollen og ikke det belyste.
Sådanne to eksempler findes i Glejbjerg og Starup.

Men kommer man så til Ribe, er det en helt anden historie:

Jeg glæder mig hver nat over den nænsomme belysning som virkelig er lavet med omtanke, og med respekt for både omgivelserne og den imponerende store byging, som Ribe Domkirke jo er.

Man har lykkedes med at bruge rigtigt mange, meget diskrete lamper, som smukt falder ind i bybilledet. Man har valgt en farvetone som nærmest kæler for de røde og gule stens egne farver. Man har med dygtig og kløgtig fokusering af lamperne haft held med at man stort set ikke kan se lyskeglerne, med mindre det er tåget og man lægger sådan set knapt nok mærke til at kirken bliver "lyst på". Det ser nærmere ud som om kirken er blevet fremhævet og tydeliggjort i bybilledet.

Allerede når man kommer ind til ribe via indfaldsvejene, ser man dette flotte stykke belysningskunst som får Ribe Domkirke til at rejse sig stolt over byens tage. Som et elegant og flot vartegn, uden at gøre et særligt væsen af sig.

Der har i årevis været en hæftig debat i byen angående belysninge af domkirken. Der er blevet argumenteret på det arkitektoniske, det historieske, det religiøse og det følelsesmæssige plan for og imod belysningen af Domkirken.

Mit indspark til denne debat er:

Hvor er det dejligt, at man i Nordens Ældste by tør at rokke en lille bitte smle ved det originale, i stædet for at dvæle ved den middelalderlige originalitet. Hvor er det flot af byen, at man, trods gevaldig debat, har valgt at belyse Domkirken, og hvor er det lækkert, at man har fået designet en arkitektonisk belysning, som er kirken, byen og årstiden værdig.

Jeg er til enhver tid fortaler for, at man udvider belysningsperioden til alle de mørke måneder i året, i stedet for som nu, kun fra december og en kort tid frem så vi alle kan nyde dette smukke syn så længe som muligt.

Tak, fordi du læste med.

Bo

Ingen kommentarer: