Nytårshilsen fra en lille hund.

I forbindelse med adoptionen af vores hund, Peugeot, via Galgo-SOS (foreningen for galgoer i nød), vil foreningens formand, Martine, gerne høre lidt nyt om hundene fra tid til anden.

Fru Andresen har forfattet det følgende brev, på vegne af Peugeot (hunden) og jeg synes det var så fint, at det skal udgives her:



Hej Martine

Ja nu har jeg så været hos min nye familie i en måned, så nu er det tid til en lille hilsen.
Nøj hvor er der sket meget nyt for lille mig.

Jeg har jo fået en fin sele og min mor og far vil gerne gå ture med mig.
Men det der med at tisse m.m. det gør jeg altså ikke når jeg går i snor, det vil jeg meget hellere gøre når jeg går fri i gården.
Jeg kan bestemt ikke lide regnvejr, men mor og far siger at jeg skal ud, så jeg lunter meget stille og kan jeg se mit snit til det, løber jeg ind, alt hvad jeg kan og gemmer mig!

Maden er fantastisk. Hver aften når menneskerne har spist, så får Scooby og jeg en lille tallerken med en smagsprøve......mums det er godt.
Specielt det de kalder risengrød, det er jeg vild med. Kan jeg se mit snit til det, stjæler jeg Scoobys portion. Nogen gange lykkes det, andre gange bliver jeg opdaget....øv!

Vi har en hyggelig lille morgenrutine. Når vi har været ude og tisse er det spegepølsetid. Det er fordi at Scooby skal have sit gigtmedicin og så er jeg så heldig at jeg også får et stykke spegepølse. Jeg prøver nogen gange at sluge mit eget stykke og så stjæle Scoobys, men så bliver
mor lidt morgensur...

Jeg troede ikke at der fandtes så mange tyggeben. De er over det hele!
Scooby tror at den ejer dem alle sammen. Men jeg har fundet ud af, at jeg kan snuppe et fra den og så løber jeg alt, hvad jeg kan. Scooby drøner efter mig og vi har det vildt sjovt.

I det hele taget leger jeg rigtig meget. Pludselig får jeg sådan en lyst til at fjolle, så er det godt at jeg har min bamse, den får en ordentlig rusketur og kan jeg lokke nogen til at tage den, er det vildt sjovt.


Forleden kom jeg til at tage mors hjemmesko, den smagte godt.
Men da hun opdagede det, blev hun lidt stram i masken og hun sagde "fy".
Men jeg er jo en lille drillepind, så 5 minutter senere, snuppede jeg den igen, men denne gang blev jeg opdaget med det samme...pis!

For ikke så længe siden oplevede jeg noget meget mærkeligt.
Da jeg om morgenen kom ud var der helt hvidt. Mine fødder sank ned i det hvide og det var noget koldt noget for fødderne. Jeg undersøgte det længe, før jeg var helt tryg ved det.
Senere på dagen gik vi en tur og da jeg fik lov til at løbe løs, fandt jeg ud af, at det faktik er meget spændende at snuse og løbe rundt i sneen.

Jeg er stadig lidt nervøs, men har fundet ud af, at det er her jeg har det godt. Jeg er også blevet lidt af en vagthund. Når far kommer hjem fra arbejde midt om natten, så knurrer jeg lidt efter ham, bare for at passe på mor, men det vil de altså ikke have at jeg gør, så jeg må hellere til at lære, at det må jeg ikke.

Juleaften skulle Scooby og jeg passes. Vi skulle ud til én de kalder mobsepigen og hendes mor. Det er lidt af en skrap lille dame. Hendes kødben skal man ikke tage!
Da mor og far kørte blev jeg ked af det. Jeg græd en times tid, men så fandt jeg ud af, at der faktisk var helt godt ved vores barnepige.

Jeg er spændt på nytårsaften, for jeg kan ikke så godt lide det der skyderi. Når jeg hører skud, så gør jeg rigtig meget. Så det kan være, at jeg bliver meget hæs efter nytårsaften.

Det var vidst alt for nu.

Kan du have et godt nytår og så hører du mere fra mig i det nye år.

Mange hilsner fra
Peugeot

Sne, sne, sne, sne

En lille billedserie set fra køkkenvinduerne den 16/12 2009.

Årets første seriøse snefald:

Lyset på Domkirken i Ribe...

...er jo helt fantastisk.

Som "nytilflyttet" fra Tangekvarteret i Ribe til en lelighed midt på Torvet, får jeg nu min første hele belysningssæson af Domkirken i Ribe.

Vi har sådan gået og glædet os til det, for det er et syn ud over det sædvanlige.
Mange kirker i Danmark er belyste i kortere eller længere perioder hvert år, og det gøres med varierende niveauer af succes.

På mine natlige køreture i det Syd & Sønderjyske ser jeg mange kirker som er belyste.
Det er smukt med en hvidkalket kirke med lys på. Men mange steder virker det nærmest som om man bare har været i Silvan og købe lidt byggelamper, for derefter at plante een på en pind på hver side af kirken, for så at tænde & gå hjem.

Resultat:

Man kan på flere kilometers afstand se et meget kraftigt lyshav, og den første tanke er, at "de har da vidst glemt at slukke for lamperne efter fodboldkampen".
Så kommer man rundt om hjørnet, ved kirken, og så ser man at det er den kirkelige belysning, der bestræber sig på, og har STORT held med, at få belyst enhver detalje på kirken. Men man kan også tydeligt se de fire eller flere lamper rundt om på kirkegården som står og lyser alting op omkring sig.

Jeg synes problemet er, at det er lyset der har overtaget hovedrollen og ikke det belyste.
Sådanne to eksempler findes i Glejbjerg og Starup.

Men kommer man så til Ribe, er det en helt anden historie:

Jeg glæder mig hver nat over den nænsomme belysning som virkelig er lavet med omtanke, og med respekt for både omgivelserne og den imponerende store byging, som Ribe Domkirke jo er.

Man har lykkedes med at bruge rigtigt mange, meget diskrete lamper, som smukt falder ind i bybilledet. Man har valgt en farvetone som nærmest kæler for de røde og gule stens egne farver. Man har med dygtig og kløgtig fokusering af lamperne haft held med at man stort set ikke kan se lyskeglerne, med mindre det er tåget og man lægger sådan set knapt nok mærke til at kirken bliver "lyst på". Det ser nærmere ud som om kirken er blevet fremhævet og tydeliggjort i bybilledet.

Allerede når man kommer ind til ribe via indfaldsvejene, ser man dette flotte stykke belysningskunst som får Ribe Domkirke til at rejse sig stolt over byens tage. Som et elegant og flot vartegn, uden at gøre et særligt væsen af sig.

Der har i årevis været en hæftig debat i byen angående belysninge af domkirken. Der er blevet argumenteret på det arkitektoniske, det historieske, det religiøse og det følelsesmæssige plan for og imod belysningen af Domkirken.

Mit indspark til denne debat er:

Hvor er det dejligt, at man i Nordens Ældste by tør at rokke en lille bitte smle ved det originale, i stædet for at dvæle ved den middelalderlige originalitet. Hvor er det flot af byen, at man, trods gevaldig debat, har valgt at belyse Domkirken, og hvor er det lækkert, at man har fået designet en arkitektonisk belysning, som er kirken, byen og årstiden værdig.

Jeg er til enhver tid fortaler for, at man udvider belysningsperioden til alle de mørke måneder i året, i stedet for som nu, kun fra december og en kort tid frem så vi alle kan nyde dette smukke syn så længe som muligt.

Tak, fordi du læste med.

Bo

En mops kom forbi.....

...eller historien om hvordan man får en ny hund.



Vores kære veninde, "M", har det ikke så godt med ryggen for tiden, så hun skulle lige et bette smut på Odense Universitets Hospital i en måneds tid, for at få styr på sagerne.



"M" er den nybagte ejer af en lille hun som hedder "Freja".
Freja er en ægte Mops og den sagde vi selvfølgelig ja, til at passe medens hun var afsted, ligesom hun til tider passer vores Scooby-hund.


Aldrig så snart var den lille Freja kommet indenfor, før hun fik sat gang i en masse ting & sager hjemme hos os. Hun skulle jo lege, og fjolle og luftes, og til tider skulle hun bestemt IKKE luftes... hvis det stod til hende selv altså. Hun er lille, buttet og nuttet, skeler for vildt og har, grundet racen, en permanent lydkulisse af grynt, bøvs, svup og smask omkring sig.

Hun skulle osse finde sig en plads i hierakiet herhjemme, for det er jo Kong Scooby, der styrer for vildt på slottet, og så må man jo rette ind. Men er man en rigtig dame med et glimt i øjet, højt humør, mega selvtillid og en lille portion frækhed og tendens til at være anmasende, så er det ikke det store problem.. hi hi.


Frejas metode var så at være mere skødehundeagtig end nogen skødehund nogensinde havde været det før. Hun var med ved computeren, i stolen, i bilen, i sengen. Ja, uanset hvor man satte sig, sagde det "trip trip trip trip trip...boing..umpfhh!!" og så havde men en mops på skødet(eller i fjæset).

Absoloutely charming!

...men Scooby blev nu noget jaloux. Ja, faktisk virkede det lidt som om den fik en depression i de første dage. Måske tro'de den, at den var blevet den nye nummer to... men det gik nu hurtigt over og de to vovser blev hurtigt venner og legekamerater og delehyggedaseflydeblivekløetbagørerne-dyr.



En søndag eftermiddag lå fruen og jeg så i hver vores ende af sofaen og så fjernsyn, med dele-tæppe på og hver vores vovse i armene... så kiggede vi på hinanden og sagde næsten i munden på hinanden, at "det var nu altså hyggeligt med to hunde på een gang".

Ja selv hundene virkede ret enige.


Nå, men det gjorde vi nu ikke mere ud af... i hvert fald ikke før dagen oprandt, hvor lille nutte-Freja-mops skulle hjem til sin egen mor.



Pludselig gik vi rundt herhjemme og manglede lyden af det lille snøftedyr og gik og passede på ikke at snuble over en hund, som ikke var der. Ja, selv Scooby gik noget hvileløst rundet og ledte efter sin veninde. Det var nok det, som gjorde udslaget.



Vi har hele tiden været enige om, at vi ikke gad at have en hvalp hvis vi skulle have hund igen efter Scooby, eller hvis vi skulle have een mere. Nej, så hellere gøre en god gerning og få en vovse fra et internat. Så Fruen gik på net-hunde-jagt og vi faldt over en meget speciel og nobel forening, som hedder galgo-sos



Her faldt vi pladask for en bette fætter som hedder Peugeot. Det er ham med de sorte pletter:




Efter en kontakt til "adoptionsmyndighederne" fik vi først en lang beskrivelse af lille Peugeot's hårde liv, fra han blev reddet fra et internat i Spanien - som mere var en slags kz-lejr med indbygget aflivning på grusomste vis, til hans ankomst til Gedser, Sydsjælland. Derfter fik vi besøg af en dame som skulle vurdere/godkende os som adoptivforældre og derefter kunne vi så aftale tid til afhentning hos plejemor.

Her hjælper Peugeot (altså hunden) Lise med a finde vej til Jylland:




Og her er han sammen med Scooby på vej hjem i vores Peugeot (bilen altså):




Peugeot er en dejlig lille Spansk/Dansk/Svensk gårdhunde-type. Livlig og levende, men han har haft et hårdt liv indtil han kom til DK. Han har mildest talt dårlige tænder, med medfølgende dårlig ånde (lidt som gammel kogt laks) Han har en stor plet på halsen uden pels, og vi kan kun med gysen gisne om, hvad man har haft bundet ham med. Han var forsigtigt kontaktsøgende men også sky.

Her hilser han forsigtigt på Johan:




Og her er han i den nye hals-venlige sele vi har købt til ham:




De første to dage vi havde ham, trykkede han sig meget, især hvis det er mænd, der bøjer sig ned mod ham. Men nu... på tredjedagen virker det til, at han tager det meget mere afslappet med mig og andre. Han eeeelsker at ligge i arm, og på skødet, og i sofa, og på vores hovedpuder. Ja i det hele taget er han utroligt sød og nem, og lidt forvirret. Men det skal nok gå over, når han kommer ind i husets rutiner. Han bliver overøst med nusseri og pusseri, og klapperi, og "nåhhh lille fiine smuuuke pøjsen gøjsen" fra os allesammen... og det virker.

Her hygges der MAX igennem:




Vi er SÅ glade for at vi valgte at redde en lille hund fra en kummerlig tilværelse og kan da kun opfordre andre der gerne vil have hund, til at gøre det samme.

Tak, fordi du læste med... og "vov vov"

Boa

P.S.

Det skal lige understreges, at de kummerlige og forfærdelige forhold jeg har omtalt er noget der er sket i Spanien. Hverken Peugeot, eller Galgo'erne har lidt nogensomhelst overlast EFTER at de er blevet reddet. Efter at hundene bliver fundet, bliver de overført til et internat i Spanien, som samarbejder med Galgo SOS. Det er herfra de bliver dyrlægetjekket, vaccineret, repareret, registreret og derefter bortadopteret. Det er ikke alle hunde som kommer til Danmark før adoptionen, langt de fleste bliver formidlet medens de er i Spanien, og så fløjet hjem i hold.

Geocaching.

....eller "lidt royal har man da lov at være".

Der er en del som spørger, hvad det er for nogen små røde skattekister der kan ses på kortet i vores TomTom GPS navigation.

Når jeg så fortæller hvad det er, ser de lidt underlige ud i ho'det. For svaret er, at det faktisk er markeringer af, at her ligger der en skat.

Vi er nemlig skattejægere i vores familie, og vi er tit på skattejagt. Dog er det en lidt mere moderne version, end dengang der var RIGTIGE sørøvere og RIGTIGE skatte til.

Vi bruger ikke gamle skattekort, tegnet i blod på et dødt kateskind og lettere brændt i hjørnerne for effektens skyld, vi har heller ikke klap for øjet, og vi går ikke rundt og mumler "harrr harrr".

I stedet bruger vi internettet, og op til 3 GPS modtagere... een til bilen og to håndholdte.

"jamen hvad er det så I gør?"

Jo ser du, vi går ind på en hjemmeside, som hedder http://www.geocaching.dk/ og her kan vi, via vores log-in, se en oversigt over skatte i hele Danmark og via dot com versionen af samme hjemmeside, kan vi se en oversigt over skatte i hele verden.
Skattene vises via google maps og det er super elegant lavet.

Vi læser beskrivelserne og downloader så deres koordinater til vores GPS'er og så er det ellers bare med at komme afsted.

Se, det er jo en fantastisk måde at få især mand & børn med i skoven.... for nu involverer turen både spændende elektronik (som man endda tager med på hele turen), frisk luft, rumteknologi, motion, spænding og lidt hjertelig intern konkurence om at finde skaten først.

Og det er ikke altid lige let, for de som gemmer skattene, udviser stor kreativitet når der skal gemmes, for selvom dette er en gratis, foreningsfri, og ganske frivillig sport (OG SÅDAN SKAL DET BLIVE VED AT VÆRE, TAK), er der dog et lille regelsæt, som bl.a. siger at skatte ikke må graves ned, men gerne må skjules/camoufleres/tildækkes.
Så man kan lede ganke længe og ihærdigt. For foruden camouflagen er man også underlagt behovet for frit udsyn til sattelitterne som leverer GPS signalet... jo bedre dækning, jo mere præcis positionering (helt ned til 2-3 meters præcision).

En skat, som faktisk hedder en cache (engelsk for gemmested/lager) indeholder ikke noget af værdi. Værdien ligger i at finde den. Indholdet er små bytteting. Byttetingene er billige 10-Kroners dimser og er mest for hyggens skyld og der er ingen byttetvang. Men HVIS man tager noget, skal man lægge noget andet i stedet.... det vigtigste er logningen, og for nogle konkurrencen, om at finde skattn hurtigst muligt og som de første efter offentliggørelsen.

Skattene er gemt i by og på land, i skov og ved strand...der er ingen grænser. Faktisk så vil jeg vove den påstand, at uanset hvor du kommer til dagligt, så går eller kører du forbi mindst een skat hver dag, for der er PT over 11.000 af dem i Danmark og i skrivende stund er der 885.042 over hele verden.

Og een af de nyeste er lagt ud af Prins Henrik.... ja den gamle af dem.... han har lagt en cache i Frankrig, som officielt er Verdens første royale cache og dette er noget som en journalist fra Jyllandsposten har introduceret Prinsen for... det kan du læse meget mere om her hvor der også er en betydelig enklere forklaring af konceptet, men den må jeg jo ikke kopiere.

Men her er vores egen faktaboks om emnet:

Nye skatte offentliggøres på geocaching.dk samt, via SMS (kræver tilmelding)
Medlemsskab er gratis, og der er ingen løbende udgifter/abonnementer.

* vi har p.t. fundet lige omkring 400 skatte på 4 år
* mine forældre som osse er geocachere har fundet over 800 på under 2 år (!)
* vi har fundet skatte i Danmark, England og Grækenland
* vi har selv lagt 10 caches ud i DK
* vi har 2 firstfinderbeviser og 2 - 3 secondfinderbeviser.
* vi faldt over geocaching, via tilfældige omveje, efter at have set filmen National Treasure.



Interesseret? læs mere INFORMATION om geocaching på http://www.geocaching.dk/

Den vrede tømrer på Kanal 5. 24/8 2009

...en slags anmeldelse.


Jeg sad klar, vildt spændt kl 21 mandag aften, for at se premieren på programmet "Den vrede tømrer" på Kanal 5, og jeg gik edder spændt derfra en time senere.

Mage til stilforvirring skal man da godt nok lede længe efter.

Efter at have set trailere i laaaaang tid for programmet, så forventede jeg at se en slags nu-kommer-vi-og fixer-alt-det-fusk-du-har-lavet-program.... forhåbentligt med indlagte håndværkertips til de sultne han-seere....det er jo set før, og det er sjovt og hyggeligt, og tilnærmelsesvist informativt TV

Og hvad får man?

Hva, hva hva,hva?

Man får guhjælpemig et TUDEPROGRAM!

Hvaaaaaaaad????

Den havde jeg godtnok ikke lige set komme.

Man starter ellers ud i fin stil med at præsentere en ung familie, hvor farmand er rejsemontør og moar går derhjemme med børnene. De er flyttet i nyt hus for 5 måneder siden, og sidder fast i renoveringsprojekter til op over begge ører.

Og dér, hvor jeg nu forventer en døøøøgti håndværker med masser af tjuhej, fart, og troværdig viden om alt muligt, kommer der i stedet en bette, fesen fyr, med noget man har forsøgt at få til at ligne et MANDEskægstubbe design i ansigtet, masser af Dewalt værktøj i alle cuts og med en fistelstemme der SLET ikke får ham til at virke specielt vred.... nærmere lidt drenget og fornærmet ovet, at andre kan finde på selv at slå et søm i.
Bevares, han skælder da lidt ud over en manglende trappe...men det slår aldrig helt igennem.

Nå...men på med vanten, vi kigger hytten igennem, og SÅ går han ellers igang...... med at bestille en skovlfuld håndværkere og materialer så der kan blive udrettet noget.

Men istedet for selv at tage arbejdshandskerne på, så forvandler han sig GU' HJÆLPE MIG til en værktøjskasseopryddende parterapeut, og "zkal lizzom lære vorez ægtepar lizzom at komm'nikere bedre zammen ikåzze, for zå zkal det någ gå alzzammen.

SE! Hov?? nu blev det s'gu da lige til et program om parforhold med kommunikationsproblemer.

Og hvad får vi?

Ikke en snak om at skære i smig, eller om fugtspærrer, eller gode tips til hvordam man får et loft i vatter

No No!

Man får en hylende farmand med en smøg i kæften omme bag bræddeskuret, som bekender, at han ikke er så god til at overskue det hele... med håndværker der sidder og nikker som en anden Dr. Phil.

&

En hylende lillemor... nu i øvrigt pludselig med ny sorthåret frisure og ansigtspiercing...i køkkenet, som bekender at hun nu pludselig overvejer at smide manden ud fordi de ikke kan býgge et skab sammen... med håndværker der sidder og nikker som en anden Dr. Phil.

Nåh ja... og med Dewalt værktøj i baggrunden.

JEEEEZUZZZZ... aldrig har jeg følt mig så røvrendt før!

Jeg skal da lige love for at man har nytænkt her NOOOOOT:

Man laver et bygge-et-hjem-om-program med alle elementerne fra de andre programmer...

1) vi skal hjælpe nogen

2) vi bygger om for dem

3) vi får lidt tips

4) alle er glade når det overraskede resultat afsløres, og hvis det er XTREME makeover, så skal der osse tudes lidt (til sidst).

Men vi laver det sådan her i stedet... hæ hæ:

1) vi teaser for et håndværkerprogram

2) vi hjælper nogen...men MEST med at komme i tvivl om deres parforhold

3) vi gi'r SLET ikke nogen tips, men vi roder med deres ho'der så de kommer til at græde alligevel.

4) vi ved godt der ikke er så meget indhold, så vi laver hele tiden resuméer inde i programmet med tilbageblik fra for cirka 5 minutter siden, for så er de føste 20 minutter allerede gået, helt gratis.... og vi må gerne komme med samme resumé flere gange...evt blot lyddelen, over nogle "nye" dækbilleder....den skal de dumme seere nok æde råt.

5) alle skal tude HELE tiden.

Arrrrrrrrrghhhhh, si'r jeg bare.

Jeg tudede osse....men det var nu fordi mine tæ'r havde krampe af at krølle sig sammen.

Man tog et herreprogram, og fedtede for det kvindelige seer-segment.

Snyyyyd!

...........man er skuffet, og forbløffet....er man så.

Tak fordi du læste med

Boa

wii..øh shii

Totalt sjov rekvalme:

Jeg vil ha' en lygtepæl....

Et lille forord:

Nogle vil sikkert huske, at jeg sidste år lavede et indlæg om mine oplevelser i små bysamfund, da jeg tøffede rundt som skraldemand for Meldgaard.

http://boandresen.blogspot.com/2008/08/meldgaard-milj.html

Her skrev jeg om min begejstring ved gårdhave/indkørselsmiljøer uden græsplæner og med pæne og hyggelige sager istedet.

Da jeg i sin tid skrev indlægget med billeder af haver, boede vi i en boligforening knapt to kilometer fra Ribes Centrum. Dér havde vi en lille bitte terrasse, cirka 20 kvadratmeter, med fliser, et bord med fire stole, et fuglebad og en hængepil. Alt i alt meget hyggeligt og meget overskueligt, og det vildeste håndværkeri der forgik dér, var da jeg "nabo-lure-sikrede plankeværket".. ti-hi.... det kan du - hvis du orker, læse mere om via nedenstående links

http://boandresen.blogspot.com/2007/07/om-planker-og-millimetre.html

http://boandresen.blogspot.com/2007/07/det-gr-fremad-men-der-gr-ferie-i-den.html
http://boandresen.blogspot.com/2007/07/det-gr-da-fremad.html
http://boandresen.blogspot.com/2007/07/men-s-kom-der-regn.html

Hvis du har tygget dig igennem de gamle historier ( der var i øvrigt ingen tvang) så kommer pointen her:

1. februar i år, var vi så svine heldige at overtage en lejlighed i Centrum af Ribe, men det var nu osse kun fordi vi kendte "nogen", som kendte "nogen", og een af disse "nogen", er min kone, Lise' s, moster.... det var hende der boede der.

Lejligheden liger perfekt. Der er gå-afstand (max 5 minutter, og oftest kun 3) til 4 pizzariaer,

2 iskiosker, 2 kiosk/købmænner, 5-6 værtshuse, 3 hoteller, en superduperoverherrefed burgerbar og 1 enkelt domkirke.

Domkirken er faktisk vores genbo, og vi bor for enden af gågaden.... feeeedt.

Lejligheden er på 2 etager + kælder, 136 kvadratmeter, pil-skæv og med store, lyse rum, små mørke rum, helt almindelie rum, et enkelt hemmeligt rum, en monster hems, nyere køkken og bad, og tonsvis af charme..... nåh ja og så dette indlægs kerne, nemlig flere hundrede kvadratmeter privat baggård med 2 garager og en altan smidt oveni for hyggens skyld.

Det er hér Lise-konen og jeg er gået middelsvært amok i planter og krukker og sten og møbler, med venlig hjælp fra ekspertforældre og svigerforældre. Lise har plantet, og kruket, og vandet, og nippet og jordet og gødet sammen med vores mødre, og jeg har lavet el-arbejde (helt lovligt) sammen med min farmand og osse lidt på egen hånd, og svigerfar har givet mig en del af det værktøj jeg bruger.

Det første jeg i øvrigt sagde, da vi så baggården var "så vil jeg have en lygtepæl!!"

"Jaja, lillemand" sagde fruen (meget overbærende) "det får du da bare - hvis du kan finde een".

Det ku' jeg! Ha haaa! og det er endda en ægte kopi af de gadelygter som står i Indre Ribe.
Jeg vil ikke trætte den ærede læser med mere griffleri og indskudte sætninger og mangelfuld kommatering, men blot herunder præsentere en billedserie af de forskellige udsigter, detaljer og hjørner vi har fået lavet indtil nu...... og der kommer sikkert mere til som årene går.

.......og der er ingen....ingen....ingen....slet ingen græsplæne som skal slå's.... genialt!

Boa

Nu er der regler, og så er der regler...

...og visse regler er til for at blive overtrådt.

Men jeg synes også der er visse regler man bare SKAL overholde, så som parkeringsregler.

Især når man parkerer i Ribe, hvor der slet slet ikke er parkeringspladser nok til alle.

I den ene ende af Ribe, ligger der en campingplads, ejet af et driftigt, og så vidt jeg kan læse mig frem til, modigt par. De har de seneste år kæmpet en brav kamp, for at få en forretning ud af en - på overtagelsestidspunktet - økonomisk, og facilitetsmæssigt, udfordret plads....og de har gjort det godt.

Men.... guderne skal vide, at man da slet, slet ikke gør det let for folk i Ribe, at leve af deres forretning. Eksempelvis, så har man fra kommunalt hold oprettet en autocamper-plads lige over for Føtex, få hundrede meter fra den rigtige campingplads. Denne "rasteplads" er meget, meget stor, og der er faciliteter til toiletspandstømning m.m. og det synes jeg, ligesom mange andre i Ribe, er ekstremt konkurrenceforvridende og også til en vis grad en hån mod den rigtige campingplads....den sag er der skrevet, og debatteret meget om de senest år. Både i Ugeavisen for Ribe og omegn og forskellige andre steder har der været snak om det her, men jeg tror ikke der sker mere i dén sag.... Desværre.


PARKERING er ellers et Big Issue i Ribe, for der er ikke mange pladser til de herboendes biler, især ikke når man som vi gør, bor i centrum. Vi oplever det selv, når vi kører en tur. Der går under 5 minutter, så er den plads vi holdt på taget.... og gerne af en tysker, hollænder eller hotelgæst. Der er rift om de fri pladser i Centrum og parkeringsvagterne har travlt på de pladser, der har 2 timers begrænsing, og det til trods for, at der 5 minutters gang fra centrum ligger en meget stor 48 timers parkeringsplads... Men den er stort set altid tom...

...eller....det er den så ikke alligevel.... For på denne tid af året er den fuld af...... ja, du får tre gæt:


1



2



3



Var det det her du gættede på??

Sådan så parkeringspladsen ud søndag aften den 17. maj kl. 20:15 2009... til trods for et meget specifikt skilt på pladsen:

Oven i købet på tysk, engelsk og dansk.... kan det blive mere forståeligt end det?

Kan det misforstå's når der ved indkørslen står camping forbudt?

Kan jeg forstå, at der ikke kommer nogen og klapper nogle gevaldige bøder i deres forruder?

Svaret på alle tre spørgsmål er højt og klart "NEJ!"

Kan jeg forstå at vores lokale camping-par ser en god, ærlig og fortjent indsats suse deres næser forbi nat efter nat?Kan jeg godt blive irriteret over at der med hård hånd uddeles P-bøder mindre end 500 meter derfra men ikke der hvor det virkelig gælder?

JA!

Nå...men jeg får da min personlige hævn hver aften og hver morgen, når jeg henter min lastbil.

Den står nemlig på selv samme parkeringsplads. Og det må den gerne, for jeg må parkere der i hele 48 timer af gangen, og jeg sover ikke i den, og selvom jeg sov i den ville det ikke være en parkering, for lastbiler må ikke overnatte på rastepladser, men gerne på parkeringspladser..det har noget med størrelsen af køretøjerne at gøre.

Min personlige "kamp" mod ulovlige campisert er følgende:

Ofte "kommer jeg til" at holde lidt længere i tomgang når jeg skal afsted ved 22-tiden og især når jeg kommer tilbage ved 5:30-tiden, for jeg skal jo vente på at der er luft nok på bremsesystemet til at jeg kan køre, og jeg kan ikke betjene fartskriveren uden tænding på når jeg kommer tilbage.

Jeg håber sådan på, at der kommer en "campist" og brokker sig, for så skal jeg personligt hive ham rundt på pladsen og vise ham alle de skilte, han åbenbart ikke har set, for at fortælle ham hvad de betyder.

...men jeg ville nu mest ønske, at de lokale myndigheder, politikere, P-vagter, Politiet, avisskribenter og fotografer, beboere og alle andre med interesse i sagen ville gøre noget mere for overholdelsen af ALLE parkeringsreglerne i Ribe. Til glæde og til gavn for både lokal indtjening, lokalt skatteafkast og lokal mentalhygiejne.

Boa

Hvordan gør du gøre?

Jeg lærte det allerede i folkeskolen, og jeg giver det gladeligt (og KlogeÅge-agtigt) videre til børnene herhjemme.

Når du skal skrive noget på et fremmed sprog, så må du ikke skrive det på dansk først, for så at oversætte det til f.eks. engelsk bagefter.

Det er nemlig alt for let at komme til at lave fejl, og selvom det umiddelbart lyder underligt, så er det faktisk lettere at skrive det på det tiltænkte sprog med det samme.

Man kan nemlig ellers komme til at virke ufrivilligt morsom, eller lidt "Asterix og briterne" agtig... men i den tegneserie var oversættelserne nu bevidste og jeg får stadig mavekrampe af grin, når jeg læser den elegante måde man illustrerer det engelske sprog på, som hørt af en franskmand:

How do you do? = Hvordan gør du gøre?

A toast for your mission! = Et stykke ristet brød for deres mission!

og så videre.

Elegancen ligger så i, i tegneserien, at man jo kun bruger den danske sætning, og så kan man jo ud fra sit fremmedsproglige nveau/interesse få den humor ud af det som man lyster.

Nå, men der hvor jeg ville hen var, at jeg på en ikke navngivet kro, lidt nord for Holsted, i december, efter en rigtig god julefrokost, fandt dette stykke meget interessante toiletinfomatrriale....

Måtte selv tygge på den et par gange før den fes helt ind....(måske fordi jeg havde gevaldige tømmermænd?)

Døm selv:

Boa

Træls...

Der er mange gradbøjninger af "træls".

Eller... faktisk så er der vel egentlig kun træls, mere træls, mest træls.

Men.

OPLEVELSEN af træls. Det er jo en helt anden historie.

Det er jo lidt træls, når det regner. det er mere træls når det både renger & blæser.

Det er ret træls, når der er is på forruden om morgenen, og det er pisse træls at være punkteret.

Se, det var jo en håndfuld ekstra nuanceringer af et lille ord.

Oplevelsen af træls har altså, i min verden i hvert fald, en større indflydelse på hvor træls en ting er, end blot de bøjninger som ordbogen tilbyder os.

På en skala fra et til 10 på oplevelsessiden af træls hvor -

- "1" er grundformen af træls/mildt irriterende,

- "5" ligger lige omkring "møj træls" og

- "10" er værst tænkeligeform, nemlig"pissehamrendetræls",

kan man således nuancere sig frem til følgende:

1 - når der ikke er mere solbærmarmelade.

2 - når der ikke er mere mayonnaise.

3 - når der ikke er mere Heinz.

4 - når batteriet på bluetoothheadsættet løber tørt.

5 - når batterierne i controleren på vores nye Wii løber tør.

6 - når batteriet i vækkeuret løber tør.

7 - når batteriet i digitalkameratet løber tør.

8 - når batteriet mobilen løber tør.

9 - når batteriet i den bærbare PC løber tør.

og den store vinder over ting der er trælse.

10 - når batteriet i hårtrimmeren løber tør.

ikke bare pissehamrendetræls....men egentlig osse lidt pinligt:

Hvorfor var dette ikke een af de dage hvor juniors mobiltelefon led af punkt 8????

Boa